“Det er vigtigt vi får en mediedækning der viser hvad anti-wokeness egentlig er…”, skriver Morten Stinus Kristensen på Twitter, og gengiver pointerne i hans nylige Politiken-kronik. Jeg forstår ikke helt hvad han mener, men modsat Nørgaard & Hendricks, så er jeg egentligt også lidt ligeglad. Hvis man mener woke, blot er ‘en mangfoldig bevægelse for flere rettigheder’, så er man ideologisk hæmmet i en grad, så samtale ikke rigtigt giver mening. Hermed ikke sagt at woke-kultens ypperstepræster, ikke har ret til deres ideologiske position.

Herunder udvalgte citater fra kronikken – Den totalitære amerikanske antiwokeness pibler frem i Danmark (kræver login).

“Hvis man skal forsøge at beskrive wokeness kort, så er det en mangfoldig bevægelse for flere rettigheder, bedre livsbetingelser og en mere retvisende repræsentation af seksuelle, racialiserede og andre minoriteter. …

Der er åbenlyst store forskelle mellem Danmark og USA, men de danske og amerikanske konservative deler den reaktionære nostalgi, som antiwokeness bygger på. Det er tydeligt at se, hvordan Tom Jensen og andre danske antiwokesters henter antiwokeanekdoter, mærkesager og retorik i USA. Det er dybt bekymrende. Og det er især bekymrende at se, hvordan danske meningsdannere, politikere og debattører lader sig forføre af denne hadefulde og aggressive antiwokeness, som ofte baserer sig på myter, misforståelser, forkert journalistik og propaganda.

… Ud over de mange undervisningsforbud har den årtier lange kamp imod fri abort fået fornyet energi fra normaliseringen af antiwokeness. At danske politikere og medier søger at importere den antiwokeness, der er blevet en spydspids i republikanernes forsøg på at demontere demokratiet, er stærkt foruroligende.

… I Danmark er begreber som identitetspolitik og wokeness ligeledes blevet fastfrosset som noget overvejende negativt. Men her er det i højere grad et resultat af skæv mediedækning end af effektiv højrefløjspropaganda.

… Den skæve mediedækning skaber også et billede af wokeness som noget, der per definition ikke bør tages seriøst. Men latterliggørelsen kan have alvorlige konsekvenser.

Som vi ser i USA tjener denne dynamik højrefløjen, hvor udgrænsningen af kampen for mere lighed har banet vejen for angreb på minoriteters rettigheder såvel som forbud mod viden og undervisning om samfundets uligheder. … den antiwokeness, der er blevet en integreret del af den konservative bevægelses illiberale skred.

Den danske offentlighed fortjener en retvisende dækning og debat om disse vigtige emner, så den dominerende antiwokeness ikke ligesom i USA udvikler sig i en totalitær retning.”

Spilleregler jf. Dennis Nørmark og Vincent F. Hendricks, set på Højskolebladet.dk.

1. Et synspunkts rigtighed eller urigtighed er uafhængigt af, hvem der har det – køn, etnicitet, hudfarve, seksualitet giver ikke dig en særlig ret til ikke at blive anfægtet på dine holdninger

2. Du må være fordomsfri nysgerrig på intentionen i ytringer, du bliver såret af

3. Du er forpligtet på at prøve at forstå, hvad din modstander mener – ikke på at være enig

4. Hvis dine følelser bliver såret af det, de andre mener, er det dig, der skal forlade samtalen, hvis den skal forlades – og ikke dem, der har såret dig

5. De andres følelser skal stadig anerkendes

6. Man må ikke udelukke synspunkter fra fællesskabet

7. Det kræver samarbejde at være uenige om noget