I går omtalte jeg den afskyelige snemand, men blev hurtigt taget i skole af en behjertet læser, der gjorde opmærksom på, at det hedder sneperson. Sådan er det jo i dag. Vi lever i kønsløshedens tid.

Men er vi bedre stillet med person? Hvor kommer det ord egentlig fra? Etymologerne – dem der beskæftiger sig med ords oprindelse – fortæller, at person er taget direkte fra latin, hvor betegnelsen henviste til en skuespiller i et drama og oprindeligt til en maske, som skuespillerne bar på scenen, og som dækkede hele ansigtet. Person har at gøre med det latinske verbum personare, som betyder at lyde igennem noget – i dette tilfælde altså en maske med et hul til munden.

Derfor passer person egentlig meget godt til en tid uden biologiske køn, og hvis magthavere vil have os til at optræde som skuespillere i en fald-på-halen-komedie iscenesat af afsindige ideologer, som ikke har noget bedre at tage sig til.