Det går skidt for de danske mediers darling, præsident Joe Biden, hvis opinionstal bliver dårligere dag for dag. De seneste tal fra Rasmussen’s ”Presidential Tracking Poll” viser, at præsidenten kun nyder støtte fra 38 pct. af de sandsynlige vælgere, mens 60 pct. vender ham ryggen. Biden kan mønstre ”stærk støtte” fra 17 pct. mod 60 pct., der tager lige så stærk afstand. Tallene er udtryk for en nedadgående tendens, der har stået på gennem flere måneder. Andre meningsmålinger ser endnu værre ud for den geriatriske patient i Det Hvide Hus. Det lover ikke godt for det demokratiske partis chancer ved midtvejsvalget i november, som kan ende med republikansk flertal i begge Kongressens kamre.

Vælgernes utilfredshed med Biden og demokraterne skyldes den løbske inflation – den værste i 41 år, der har været et hårdt slag, særligt mod dem med de laveste indkomster. Biden prøver febrilsk at skyde skylden på Vladimir Putin, men stadigt flere amerikanere er klare over, at inflationen er et direkte resultat af regeringens politik, som går ud på at kvæle den amerikanske energiproduktion. Det har medført en fordobling af benzin- og dieselpriserne, hvilket naturligvis har fordyret alle andre varer. I mange amerikanske husholdninger må man spekulere på, om der overhovedet er råd til de daglige fornødenheder, hvis der også skal være penge til at tanke bilen op, så man kan komme på arbejde.

Det er svært at finde hoved og hale i Biden-administrationens politik, med mindre planen er at forarme den amerikanske middelklasse og derefter gøre den til statens klienter – efter europæisk forbillede