Han har netop forklaret, at nationalisme fører til krig, og det er han jo ikke ene om at mene. Det er f.eks. en tilbagevendende påstand blandt dem, der går ind for mere EU.
Men hvis Frans havde fulgt med i skolen, ville han vide, at krige som regel udløses af imperier til forskel fra nationalstater. Nationalisme – også kaldet fædrelandskærlighed – udspringer af omsorg for egen nation, som man vil udvikle og forsvare efter bedste evne. Men sådan ser Hans Hellighed ikke på det. Verdensfreden, forklarer han, “er truet af partikularisme og nationalisme”. Man må forstå, et det er utilstedeligt og en trussel mod freden, hvis de europæiske befolkninger vil beskytte deres egenart og ret til at bestemme i eget hus. Hvis de ikke lukker hele Mellemøsten og Afrika ind, er det direkte ukristeligt. En form for “ekstremisme”, fortæller chefen for den katolske kirke.
Problemets rod, meddeler Guds jordiske talsmand, er bl.a. “åndeligt armod” og mangel på uddannelse, som han selv er et godt eksempel på.