Man bør afholde sig fra at skrive historie, mens den foregår. Der er alt for meget, man ikke ved, og som – i bedste fald – bliver åbenbaret mange år senere, hvis og når de relevante kilder bliver tilgængelige. Men det er umuligt for os ikke at sætte samtidens tildragelser ind i en større sammenhæng, dvs. en historisk sammenhæng. Det hører nu engang til menneskets natur at opstille hypoteser om, hvorfor noget er sket, og hvilke konsekvenser, det kan få.

Lad mig derfor fremsætte den påstand, at verden står midt i en omvæltning, der vil trække spor langt ud i fremtiden. Hvad vil man konkludere om 10, 50 eller 100 år – hvis der overhovedet er nogen, der får lov at konkludere noget, efter at Joe Biden er færdig med at ødelægge Vesten? Hvad vil fremtidens historikere slå ned på?

Et godt sted at starte, er det gamle spørgsmål: Cui bono – hvem har fordel af det? Hvem står til at vinde på stedfortræderkrigen i Ukraine? Det bliver hverken USA eller Rusland – og det uanset, hvem der først bryder sammen. Diskret i kulissen sidder nemlig Kinas Kommunistiske Parti og glæder sig over, at to rivaler på den storpolitiske scene er ved at slide sig op i et økonomisk ruinerende blodorgie. Som vil forgifte de russisk-vestlige relationer måske i generationer.

Kina er også den store vinder i Vestens interne kulturkampe. Mens mændene i Beijing holder slaver i kz-lejre, betragter de interesseret Vestens selvmord – optaget, som vi er, af ”hvidt overherredømme” og mænd, som for 30 år siden gjorde uvelkomne tilnærmelser til en kvinde. Kommunister er ikke kendte for deres humor, men de slår sig sikkert på lårene af grin, når de hører om det nye hysteri om transkønnede og deres krav om ikke at blive tiltalt som han eller hun. I Kina har de en mere kontant tilgang og slår folk ihjel for at sælge deres organer.

I Kina får muslimer ikke et ben til jorden – med mindre det er i en genopdragelseslejr. I Vesten falder vi over vore egne ben for at finde på undskyldninger for islams indmarch, og Allahs modstandere skal se sig godt for, før de begiver sig ud på gaden.

I Beijing tænker de langsigtet og har for længst opdaget, at Vesten er moden til at blive overtaget af en mere livskraftig kultur.