Den nyudnævnte justitsminister Mattias Tesfaye har indkaldt parterne til samråd om anklageskriftet mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Vil de stemme ja til at ophæve hans immunitet, så han kan stilles for retten for forræderi, som rigsadvokaten har anbefalet?

Socialdemokratiet siger ja, SF siger ja, og flere små partier. Men Venstre siger nej, det gør Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også. Selv Enhedslisten siger nej.

Nej-partierne siger, at man ikke kan stemme ja til noget, man ikke kender grundlaget for. Sådan har Tesfaye ikke ønsket at sige det, og han har nægtet parterne at have en juridisk rådgiver.

Eva Smith, professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, skriver i Berlingske, at regeringen bevæger sig helt på grænsen af retsstaten. Det er stærke ord.

Sagen begyndte at rulle i december, da politiet anholdt chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Han er en af ​​de mest kompetente personer i dansk efterretningstjeneste og har siddet på alle sider af bordet. I januar tabte regeringen og Findsen blev sat på fri fod, men sagen er ikke henlagt.

Man mener, at der er tale om det berømte internetkabel under Amager, som amerikanerne får lov til at tappe. Det var Snowden, der afslørede sagen. Hjort og Findsen har talt om afsløringen som et faktum, men regeringen er hævngerrig. De bør straffes for at afsløre en hemmelighed, selvom den er kendt.

Hvis vi antager, at det er rigtigt, når Claus Hjort siger, at sagen mod ham udelukkende er baseret på offentlige udtalelser og det ser jeg ingen grund til at betvivle, så er sagen mod ham yderst spinkel, og mon ikke han bliver frifundet ved en retssag? Sagen om det aflyttede kabel har stået på, siden Snowden lækkede hemmelige dokumenter i 2013. Samme år havde Politiken et interview med Thomas Ahrenkiel, daværende FE-chef, hvor han bekræftede kablets eksistens, og at USA fik oplysninger fra det. Så modsat hvad mange kommentatorer skriver nu, er Claus Hjort ikke den første myndighedsperson, der har nævnt kablet offentligt.

Når en regering blander følelser og sikkerhed sammen, kan resultatet nemt være ødelæggende for begge dele. En ting er at ønske det, noget andet er at gøre det. Hjort nyder et eminent omdømme. Hvad burde være meningen med at anlægge en ødelæggende retssag, som regeringen sandsynligvis vil tabe?

Her er vi ved sagens kerne: Mette Frederiksens mentale makeup. Hun synes at lide under en magtbrynde, ​​der ikke passer godt ind i et socialdemokrati.

Hun slagtede hele minkbestanden i Danmark uden lovlig dækning. Hun ønsker at holde information for sig selv på en måde, der er uforenelig med nutidens gennemsigtighedskultur. Når pressen kommer hende ind på livet, bliver hun arrogant og utilnærmelig.

Nu er det det indirekte forhold til USA, hun roder rundt med. Mette F. vil tættere på USA.

Eva Smith er meget hård i sin dom:

Efter min mening bevæger regeringen sig på kanten af ​​retsstaten.

Eva Smith: Regeringens argumenter i sagen om Claus Hjort er de samme, man hører i diktaturstater