WWW.ASGERAAMUND.DK

I denne verden er det kun enhedsstater og forbundsstater, der råder over et militært forsvar, der skal forsvare og sikre den nationale suverænitet. Nationerne Frankrig og Polen f. eks har et nationalt forsvar ligesom forbundsstaterne USA og Tyskland. I USA ligger den nationale identitet hos præsidenten og den føderale regering og ikke andre steder. Florida er således en delstat med udstrakt autoritet over sine indre anliggender, men er underkastet forbundsstaten nationalt, udenrigspolitisk og militært. Hvis EU ser sig selv som en forbundsstat, er Danmark reduceret til en delstat, da man ikke kan have dobbelt suverænitet i en forbundsstat.

Der er ingen tvivl om, at EU betragter sig i en fødselsproces hen imod en forbundsstat. Men da der i Unionen ikke er politisk enighed om hverken målet eller vejen dertil, har EU udstyret sig med en række aktioner, der skal få omverdenen til at acceptere EU som en næsten suveræn forbundsstat med 27 delstater. På nærmere aftalte og ekspanderende områder står EU-lov nu over den nationale lovgivning, hvilket er en klar forbundsstatslig sejr for EU. For at se ud som en forbundsstat har EU udstyret sig med et parlament, som ikke har ret til at lovgive. Men har et senat, som er et nationalt valgt ministerråd og en føderal regering, som er kommissionen, der dog er udpeget og ikke folkevalgt. Vores pas er blevet føderalt. Øverst står der: Den Europæiske Union. Der er paraplyen, portalen, og nedenunder står der Danmark. Der kunne lige så godt have stået delstaten Danmark, for symbolikken er brutal og ydmygende for vores nationale suverænitet.

I virkeligheden er EU ikke en forbundsstat, men et statsforbund, som er en frivillig sammenslutning af suveræne nationalstater, der ønsker at løse visse opgaver i fællesskab inden for rammerne af deres respektive forfatninger. I perioden 1815-66 bestod Det Tyske Forbund af 38 tysktalende lande hertugdømmer og kongeriger, indtil Bismarck samlede de mange områder i det tyske kejserrige, der bestod indtil 1918. Også Den Forenede Arabiske republik fra 1968-71 var et kortlivet statsforbund af ganske få arabiske stater. EU arbejder målrettet på at skaffe sig så mange føderale magtområder som muligt for derved at lette overgangen til realiseringen af den fulde forbundsstat. Man ønsker magt over unionens finanspolitik altså retten til at opkræve skatter og afholde offentlige udgifter. Man vil have det suveræne ansvar for unionens udenrigspolitik og asylpolitik, og nu vil både et flertal i parlamentet samt kommissionen og ikke mindst Frankrigs præsident have ’ militærstrategisk uafhængighed’, hvilket med Macron´s egne ord er opbygningen af et fuldt forsvar, der til vands, til lands og i luften kan forsvare EU’s suverænitet og beskytte unionens 450 millioner borgere.

Det er uforståeligt, at vore politikere og medier i deres hysteriske Putin-panik fuldstændig har tabt hovedet og nu er klar til at smøre vores frihed og sikkerhed af på et EU, der hverken demokratisk, folkeretligt eller fagligt burde være i nærheden af at have et selvstændigt forsvar. Det danske folketing er hårdt presset af de mange forordninger og direktiver fra EU, der hober sig op foran det danske folkestyre. Det som L.Togeby i sin rapport om den danske Magtudredning kaldte:’ Suverænitetens glidebane’ og at ’ EU samarbejdet presser den nationale suverænitet’. Vi skal ikke give statsforbundet EU en magt, det ikke kan forvalte, når vi samtidig står over for en gigantisk opgave med at genopbygge vores totalskadede forsvar. Det er her, vi skal lægge vores vilje og vores kræfter.

Den 1. juni vender vi kajakken.