Man gør klogt i at afholde sig fra at kommentere, hvad der sker på slagmarken i Ukraine. Der påstås alt muligt. Men noget står fast: Krigen har nu varet i to måneder, to uger og fem dage. Samtidig meddeler Putin, at alt går efter planen. Han har åbenbart lagt planer for en længere krig, må vi tro. Imidlertid bliver den russiske indsats nu kritiseret på russisk stats-TV, hvor en utilfreds kommentatorer klager over, at de russiske styrker er udstyret med forældede våben. Rusland gik ellers for at have verdens næstbedste hær. Samtidig går der rygter om udrensninger i den militære top.

Men, som en del vestlige iagttagere hævder: Vesten provokerede Rusland, som var nødt til at reagere militært. En så fornuftig kvinde som det tidligere demokratiske kongresmedlem, Tulsi Gabbard, udtaler, at det åbenbart er USA’s hensigt helt at eliminere den russiske stat. Og i betragtning af Biden-administrationens massive økonomiske og militære støtte til Kiev kan man ikke uden videre afvise denne mistanke. I hvert fald er der blandt såvel demokraterne som republikanerne krigspartier, der aldrig har set en krig de ikke kunne lide. Der er også et militært-industrielt kompleks, som slikker sig om munden hver gang, der er ballade.

Altså kan kritikerne af den amerikanske krigspolitik meget vel have ret, når de hævder, at Vesten provokerede Putin. Men selv i så fald bliver spørgsmålet: Var han tvunget til at gå i krig? Havde han ikke andre muligheder end at skyde løs i Ukraine? Udgjorde Zelenskij en så dødelig trussel mod det store Rusland, at manden i Kreml måtte satse alt?

Hvis vi antager, at krigsmagere i Washington bevidst provokerede Putin, var han så nødt til at gå i deres fælde? Sådan noget gør en snedig politiker ikke – altså med mindre hans planer er endnu mere udspekulerede, end de fleste har forestillet sig.