Man er en landsbytosse, hvis man tror, at EU pønser på at få sin egen hær. Sådan lyder det i disse dage fra De Samvirkende Partier, der prøver at få danskerne til at stemme ja den 1. juni. Metoden er gennemprøvet. Stemte man ja til Unionen, ville der ikke komme nogen union, og sagde man nej til euroen, ville landet gå fallit. Den sidste manøvre lykkedes ikke, men nu prøver de igen.

Hvordan forholder det sig egentlig med den eurohær, som politikerne siger ikke vil komme? Tidsskriftet Foreign Policy (20.3.) har spurgt chefen for EU’s militærkomite (sådan en findes), den italienske general Claudio Graziano, som mener, at en forsvarsunion er det eneste mulige svar på truslen fra Rusland. ”Vi vil”, udtaler generalen, ”begynde med at udvikle en hurtig EU-udrykningsstyrke, som vil give os mulighed for at indsætte … op mod 5.000 tropper, der kan intervenere i … [fjendtlige] omgivelser.”

Graziano forestiller sig styrken udrustet på en sådan måde, at den kan operere uafhængigt af USA.

For den uindviede lyder det grangiveligt som en hær, men der er endnu lang vej, siger generalen. Det afhænger af den politiske vilje – som EU-bureaukratiet synes at have i rigt mål.

Og hvis vi har lært noget af dansk historie siden 1973, er det, at når ordren udgår fra Bruxelles, retter danske politikere ind.