Kommunisten Martin Andersen Nexø anholdes, Stenløse, 22. juni 1941

Fredag bekendtgjorde Jens Rohde at han stopper i dansk politik, og nogenlunde samtidig kunne man læse, at Carsten Jensen var blevet anholdt under en venstreradikal klima-demonstration på Slotsholmen. Billeder af den selverklærede bedsteborger i strips gav en god start på weekenden, og min favorit er uden tvivl det foto, hvor han båret af betjente knytter den revolutionære næve. Socialismens dødedans i et enkelt billede. Jeg noterer mig, at han sammenligner sig selv med kommunisten Martin Andersen Nexø, der blev anholdt i sit hjem tilbage i 1941.

Her lidt fra forfatterens storladne opdatering til det klima-radikale bagland – Sådan er det at være i fængsel – En bedsteborgers bekendelser.

“Hvad nu, hvis jeg kommer i fængsel? spurgte jeg mig selv, da Extinction Rebellion bad mig holde en tale ved åbningen af gruppens aktionsuge. … Jeg tænkte på forfatteren til Pelle Erobreren, Martin Andersen Nexøs kommentar, da han under den tyske besættelse blev anbragt i Vester Fængsel. ‘Nu giver den danske stat mig omsider den æresbolig, jeg har fortjent.’

… Extinction Rebellion blokerede i fredags alle broer omkring Slotsholmen, hvor Christiansborg ligger. En efter en blev broerne ryddet af politiet, indtil kun den lille, ringe trafikerede Højbro var tilbage. Det var her, jeg holdt min tale. Bagefter satte jeg mig sammen med de andre tilhørere, der blokerede vejen. Der var alle aldersklasser, men flest unge og gamle. …

To betjente bøjede sig over mig og kommanderede mig til at følge med. ‘Det har jeg ikke lyst til,’ svarede jeg. Så blev jeg løftet op, båret væk og var nu officielt arresteret.

Jeg blev kropsvisiteret… Så fik jeg strips på, håndjern af plastik, og hænderne anbragt på ryggen. Det er ret ubekvemt, når man skal sidde opret i en stol, og i sådan position kom jeg til at befinde mig de næste mange timer. …

Jeg har aldrig oplevet en modtagelse som den, jeg fik på Bellahøj Politistation… Han forklarer mig med en vis triumf i stemmen, at jeg nu er at betragte som kriminel, for jeg rejste mig ikke op, da jeg blev kommanderet til det. … Jeg får besked på at klæde mig af. Da jeg står nøgen foran betjenten, beordrer han mig til at løfte op i pungen. Jeg er sikker på, at det kun skyldes grov pligtforsømmelse, at han ikke også stikker en finger op i endetarmen på mig.

Jeg ved ikke, om Martin Andersen Nexø var ude for det samme, da han blev indsat i Vester Fængsel for 80 år siden…

Jeg får lov at tage sokker, underbukser, bukser og t-shirt på igen. Ikke andet i det halvkolde, nøgne rum. Der er intet toilet, ingen stol, ingen briks, intet. … På væggen sidder der en ringeklokke. Den kan jeg benytte mig af, hvis jeg skal på toilettet. Det skal jeg. Jeg ringer 23 gange. Intet sker. Der er et hul i gulvet. Er det her, jeg skal besørge?“

“Den åbenlyse konflikt var stikordet for en mand i brun, ulden jakke, forfatteren Carsten Jensen, der fik en mikrofon: ‘Hvis du tror, vi har tid nok, så tager du fejl. Hvis du tror, nogen kommer og redder dig, så tager du fejl. Hvis du tror, du er uskyldig – det gælder også de tilstedeværende politifolk – så tager du fejl’. Begejstringen var stor, blot ikke hos politiet, der efter en del palaver lagde ham i strips…“ (Politiken, 6. maj 2022)