Mette Frederiksen er den mest krigeriske statsminister i Norden, mere aggressiv end både Andersson og Støre. Men der er ingen fuldstændig overensstemmelse mellem løfter og opfyldelse. Mellem ord og handling. Mette F. bruger først og fremmest politiske greb.

1. juni skal danskerne stemme om det såkaldte forsvarsforbehold, som Danmark i sin tid fik godkendt af EU. Det betyder, at Danmark står uden for det gryende militære samarbejde. Det vil den socialdemokratiske regering have ændret på.

EU ønsker at udvikle en samlet militær styrke. Ukraine betyder et stærkt skub i den retning. Men det kan skabe komplikationer inden for EU og NATO.

Forsvaret i EU er i øjeblikket et politisk projekt, som især Frankrig er ivrig efter.

Indsigelserne mod afskaffelsen af ​​forsvarsforbeholdet er principielle og praktiske: EU er ikke en demokratisk struktur og er ude af stand til at opretholde de mest basale opgaver såsom forsvaret af de ydre grænser.

Asger Aamund skriver på document.dk::

EU har ikke den nødvendige ekspertise til at opbygge et effektivt militært forsvar, der er i stand til at beskytte dets 450 millioner indbyggere. Hverken demokratisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt. Selvom Europa-Parlamentet er valgt, er det formentlig det eneste parlament uden for Nordkorea, der ikke har ret til at foreslå lovgivning. Kun Europa-Kommissionen har den ret.

Parlamentets opgaver og ansvar er således tildelt af Kommissionen og Ministerrådet. I Danmark kan vi med rette sige: “Intet over, intet ved siden af ​​Folketinget”. I EU kan man lige så godt sige: “Alt og alle over EU-parlamentet”. De 27 medlemmer af kommissionen er ikke valgt af folket, men er udpeget af medlemslandenes regeringer.

Lederen af ​​EU-kommissionen er Ministerrådet, som består af medlemslandenes statsoverhoveder. De er alle nationalt valgt og skal genvælges nationalt. De er ikke særligt interesserede i EU-politik, da det altid er nationale problemer og muligheder, der afgør, om de kan fortsætte på posten som topchef. Magten er altså for alvor koncentreret i den kommission, der fungerer som en slags departementstyre, vi havde i besættelsens sidste år. Det svarer til, at Folketinget ikke har ret til at fremme og behandle lovforslag. Det ligger udelukkende under embedsværket. Vil vi virkelig lægge ansvaret for Danmarks sikkerhed i hænderne på et bureaukrati, der reelt er uden for demokratisk styre og kontrol?

Disse bekymringer er de samme, som da Norge to gange sagde nej til medlemskab. Folk forstod, at vi ikke meldte os ind i en fagforening, hvor vi ville “få indflydelse”, som det hed. Vi ønskede at afvikle vores eget demokrati til fordel for et teknokrati.

Socialdemokratiet

Det siger meget om, hvor meget socialdemokratiet har ændret sig, at det er en socialdemokratisk statsminister i Danmark, der går forrest i brugen af ​​krigen til at forene og uddybe integrationen i Europa. Det er et Europa uden folkestyre. Derfor må Mette F. understrege, at Vesten aldrig har været stærkere og aldrig har været mere samlet. Citat fra hendes 1. maj-tale i Ballerup uden for København.

»Vesten er i live. Stærkere end nogensinde måske, siger hun og husker sig selv, da hun var ung i 90’erne, og Berlinmuren faldt.

Mette Frederiksen taler til 1. maj. »Vesten lever. Stærkere end nogensinde måske«

Det sker oftere og oftere, at når politikere påkalder historien, så genkender vi den ikke. Historien er reduceret til slogans.

For Anden Verdenskrig viste faren ved at stå alene, konstaterer Mette Frederiksen, “og i krigens ruiner besluttede vi at bygge vores egen verden,” siger hun.

“Vi samledes for at vinde freden.”

Mette F. vil gerne bygge en historie, der får verden til at hænge sammen. Men for at få det til at ske, må hun kaste sig ud i fremtiden og glemme, at Vesten ikke længere er Vesten. Dele af Vesten var heller ikke Vesten under Den Kolde Krig. Kinddansen med Moskva var der allerede fra 70’erne, og det var til venstre, at den blev fundet.

Nu er de pludselig blevet krigeriske.

Stålfast

Berlingske bruger udtrykket “stålfast” om hendes tale. Mette F. vil opruste. Danske medier nævner Norges forsvar som et forbillede. De er ikke klar over, at det norske forsvar er reduceret på samme måde som det danske.

»Når ufriheden banker på Europas dør, eksisterer neutralitet ikke. Når vores værdier er under angreb, er det ikke nok, at vi fortæller hinanden om vigtigheden af ​​dem. Dem skal vi også være klar til at forsvare,« siger statsministeren, der mener, at Danmark er for lille til at stå alene.

I stedet bør Danmark tage “ansvar” og forene sig med de andre demokratiske lande, der også tror på “frihed og uafhængighed”. Derfor anbefaler hun endnu en gang, at danskerne stemmer for at afskaffe EU- forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen, der afholdes 1. juni.

“Ansvar” betyder at stå sammen med Merkels Tyskland, som puttede alle sine æg i Putins kurv. Fuldstændig bevidst. Dette var ikke naivitet, men kynisme. Merkel vidste godt, om alle dem Putin havde dræbt og alle de lande, han havde invaderet. Hun valgte at ignorere det. Business is Business.

Nu må Tyskland sadle om, men det er ikke sådan, at de smeder plovjern til våben. De bytter gas og olie ud med vindmøller. Og forbrugerne skal bære byrden.

Hvis Merkel var kynisk, er Mette F. det ikke i mindre grad: Hun bruger krigen både til at give afkald på de sidste rester af suverænitet i forsvarsspørgsmål, og til at lave en drastisk ændring af dansk energipolitik.

Samtidig skal Danmark være fri for russisk gas og i det hele taget helt fri for fossile brændstoffer, lyder det. Naturgaskedlerne skal erstattes af billigere fjernvarme, og hele Europa skal “lyse op med strøm fra de energiøer, vi bygger i Nordsøen,” siger statsministeren, der vil føre velfærdsstaten sikkert igennem krig og de økonomiske konsekvenser i kølvandet.

Der ligger en kynisme uden sidestykke bag dette. Mette F. har en brutal side, der har vist sig ved flere lejligheder: Aflivning af hele den danske minkbesætning uden lovhjemmel, samtidig med at Inger Støjberg blev stillet for Rigsretten tiltalt for en bagatel.

Nu bruger hun krigen til at fremskynde den grønne omstilling, som har vist sig at være en katastrofe for tysk industri. Man kan ikke være Europas fremmeste industrination med vindkraft.

Folk skal forberede sig på fattigdom

Den danske statsminister bruger 1. maj til at fortælle folk, at de skal forberede sig på fattigdom. Staten har ikke råd til at hjælpe alle, heller ikke de svage.

»Vi må forvente højere renter. Stigende arbejdsløshed. Desværre, siger hun.

Og mens regeringen hidtil har forsøgt at hjælpe dem, der er ramt økonomisk af krigens konsekvenser, så kan det ikke fortsætte, erkender Mette Frederiksen.

Indtil videre foreslår regeringen blandt andet at hjælpe pensionister med den laveste indkomst og formue med 5000 kroner skattefrit.

”Men jeg vil også sige det, som det er: Det vil ikke være muligt at holde alle skadesfri. Jo mere økonomisk aktivitet vi støtter, jo større er risikoen for, at inflationen stiger. Derfor skal bistanden være målrettet og midlertidig,« siger statsministeren.

Mette F. lyder som Biden, der giver Putin og krigen skylden, mens han afskaffer brugen af kul i USA. Det samme gør Mette F og det er en tilsnigelse, at der er tale om en påtvunget fattigdom, som regeringen ikke kan gøre noget ved.

Socialdemokratiet er ved at omdanne sig selv og den danske statsminister bruger 1. maj til at fortælle danskerne, at de skal klare sig selv.

Medierne deltager i omdannelsen af ​​Danmark til en autoritær stat, hvor borgerne ikke har noget at skulle have sagt.

Berlingske præsterede på en lederplads at sammenligne ukrainernes lidelser med dansk velvære: Når de led, kunne danskerne godt holde til lidt kulde og højere energipriser.

Bortset fra militær indgriben er boykot af russisk gas og olie det mest effektive middel. Det vil være ubehageligt for Europa, lyder indvendingen. Det er rigtigt, men det er dog en relativt mild ubehagelighed sammenlignet med de ubehageligheder, som ukrainerne er udsat for. Regeringens scenarier for krigens påvirkning af dansk økonomi viser, at stop for russisk gas vil være ubehageligt, men ikke en katastrofe for dansk økonomi. Konsekvenserne kan være værre for andre lande, men de er mindre alvorlige end konsekvensen af en direkte involvering i krigen, og formålet er at reducere risikoen for, at militær indgriben bliver nødvendig.

Berlingske mener: Myrderierne i Ukraine bør få Europa til at standse betalingerne for russisk gas 

Samfundssind, varmepumper og en særskat på energiselskaber kan befri os fra russisk gas på et halvt år

Jagten på alternativer til russisk gas er gået ind i Europa. EU-Kommissionen kommer med en plan for, hvordan vi kan komme ud af afhængigheden af ​​russisk gas inden for seks måneder. Spørgsmålet er, om det er realistisk.

Tallenes tale:

Danmarks udgifter til forsvaret forventes i 2023 at blive omkring 1,5 pct. af BNP. Går man op på to procent, skal der være omkring 17 milliarder kroner ekstra årligt.

Danmark er langt fra alene om at halte bagud, når det kommer til NATO-løftet om de to procent af BNP.

I 2020 brugte EU’s økonomiske mastodont, Tyskland, 1,56 procent af sit BNP på forsvar.

I alt brugte USA – ligesom tidligere år – omkring 2,4 gange så mange penge på forsvar som alle 29 andre NATO-allierede tilsammen. 21 af disse er EU-lande.

Oversættelse Karsten Søberg