De seneste dages krigslignende tildragelser i Sverige vækker nu også international opsigt. Det er ikke underligt, for når man ser politifolk, der må flygte for livet, og andre blive såret, mens en voldsberedt pøbel brænder deres biler, er det udtryk for en samfundsomvæltning. Den svenske stat besidder ikke længere det voldsmonopol, som er blandt en stats definerende grundpiller. Eller sagt på en anden måde: En stat uden voldsmonopol er ikke en stat, men højst en krigszone, hvor forskellige voldelige grupperinger kæmper om magten. Og sådan er Sverige i dag. Foreløbigt er det muslimske formationer mod resterne af den svenske statsmagt. Senere bliver det indbydes opgør mellem forskellige muslimske fraktioner, som vi ser i adskillige lande med muhamedansk flertal. Muligvis vil segmenter af den oprindelige befolkning sætte sig til modværge, men intet tyder på, at svenskerne er parate til det.