Kommentar
Er Biden gået fra forstanden?
Mens krigen i Ukraine bliver mere hensynsløs dag for dag, er der bekymrende tegn på, at den amerikanske ledelse er ved at miste hovedet.
I krig er der ondskab og meget ofte krigsforbrydelser, som vi kan se af billederne fra Butja, hvor de retirerende russere har efterladt kroppe af henrettede civile. Og nu kommer det frem, at soldater, der kæmper på Ukraines side, har skudt sårede russere. New York Times har verificeret de grusomme optagelser. Gerningsmændene skal være fra den georgiske legion, der har meldt sig under den ukrainske fane. Jeg skal advare mod stærke billeder.
Hvor udbredt de ukrainske overgreb er, må man nok overlade til neutrale efterforskere. Det samme gælder naturligvis de russiske krigsforbrydelser.
Man skulle tro, at der ville være begrænset udenlandsk interesse for at intervenere med militære styrker. En ting er, at Ukraine selvfølgelig har al mulig ret til at bede om våben til at forsvare sig med – og NATO en lige så indlysende ret til levere dem og til at instruere ukrainerne i deres brug. Noget ganske andet er at kommandere vestlige styrker i kamp mod Rusland. En sådan krig lader sig næppe begrænse, men kan brede sig både mod øst og vest.
Men mens ligene hober sig op, vokser den amerikanske appetit på at blande sig. Journalister fra MSNBC, NBC og CBS presser på for at få Biden til at gå ind i krigen. Manden fra CBS spørger Bidens pressetalskvinde, om det ikke var på tide med et systemskifte i Rusland, og hvorfor Putin skal have lov til at blive ved magten. Han mener åbenbart, at USA kan og skal bestemme, hvem der sidder ved bordenden i Kreml.
USA’s præsident, den mimrende nar Joe Biden, er ikke fremmed for tanken. For to dage siden luftede han igen muligheden af, at USA skal i krig med Rusland. Han ville tilmed selv deltage i kampene, lod han forstå. Hvis han faldt på ærens mark, ville det lette verden for mange problemer, men hans generaler giver ham næppe lov til at gå i vejen.
Da Biden overtog præsidentposten, meddelte hans begejstrede tilhængere i medierne, at nu var der endelig kommet en voksen til. Det var der ikke, så man må håbe, at der er andre NATO-ledere, som kan give ham noget beroligende.
