I sidste uge tematiserede man i Revolutionen på 24syv, at revolutionære også kunne have ‘angst og depression’. Det kunne gøre det svært at deltage i aktivistiske fællesskaber, men man kunne kæmpe for revolutionen på mange måder. Eksempelvis ved ikke at anerkende det neoliberale samfunds normer, og lytte til kroppens behov: Det kunne også være en revolutionær kamp, blot at ‘passe på sig selv og spise morgenmad’.

Oskar Kluge, der har begået klummen herunder, er aktiv i Extinction Rebellion, og har en direkte linje til Dagbladet Arbejderen. Kommentar af et arbejdssky element i Uniavisen – Universitetet løser ikke klimakrisen – drop ud.

“Jeg har efter et halvt år på KU’s bacheloruddannelse Datalogi-økonomi besluttet mig for at droppe ud. Jeg kan kun gøre den nødvendige forskel uden for universitetet, og nu vil jeg forklare hvorfor. Vi står midt i et klimakollaps…

Universitetets rolle som stedet, der finder løsningerne, er overflødig nu. Der er en masse kloge folk, der har fundet løsningerne til de fleste problemer, vi står i. Vi ved, hvordan man dyrker bæredygtigt landbrug. Vi ved, hvordan man producerer energi, og vi ved, hvordan vi kollektivt kan nedskalere de største forureneres forbrug og udledninger. Løsningerne findes og tak til blandt andet universitetet for det (selvom universitetet også er rodet ind i noget smuds). Problemet er nu, at de relle løsninger ikke bliver implementeret og magthaverne kører videre på dommedagskurs. Derfor er det der, vi skal fokusere vores energi nu. Fra nu af gælder det om at mobilisere til oprøret, og det lærer man ikke om til forelæsningerne.

… så snart jeg havde taget beslutningen, var det befriende ærligt. Nu har jeg tid til både at lave klimaoprør og at hænge ud med mine venner. Man kan være bange for at miste sit fællesskab, men jeg kan forsikre, at der er fællesskab uden for universitetets mure, og jo flere der dropper ud for at deltage i klimakampen, jo nemmere bliver det at skabe de fede fællesskaber og gøre noget ved klimakrisen.

… Lige nu går der 36.897 studerende på Københavns Universitet. Hvis vi bare allesammen én dag blokerede for alle broerne til Slotsholmen, ville det skabe mere forandring, end KU har gjort i lang tid. Prøv at forestille jer en hel uge! – og hvad hvis vi tog vores venner med? Hvis vi står sammen, er det muligt at skabe store forandringer. Kommer du med?”