Demokraterne troede de kunne komme på talefod med Putin og var villige til at sluge kameler – læs: invasioner – for at komme dertil. De solgte også uranminer og teknologi for at berige sig selv. Med Russiagate var de villig til at kompromittere selve demokratiet for at nå sine mål.

Men det har iagttagere ikke helt fået med sig. De tror, at Russiagate handlede om magtmisbrug. Det gør det også, men mest handlede det om, at Den Dybe Stat følte sig højt hævet over demokratiet og kunne suspendere det når de ville.

John Solomon og Seamus Bruner kommer med en knusende kritik af Obama, Biden og Hillary:

Da Rusland invaderede Ukraine sagde Biden, at han ville straffe oligarkerne og fratage dem deres uretmæssige rigdom. Han kunne begynde med sin egen familie.

I de tidlige dage af Ruslands krig mod Ukraine erklærede præsident Joe Biden frimodigt, at han var klar til at tage “sygeligt erhvervede gevinster” fra regionens oligarker. Biden boldly declared 

Da Obama tiltrådte, havde Rusland netop invaderet Georgien. Anfægtelser? Ikke mere end genstart-knappen kunne klare. Obama og Biden ønskede en ny start i forhold til Rusland, og invasioner var ingen hindring.

appeasement politikken begyndte i februar 2009. Rusland havde invaderet sin nabo og tidligere lydstat, Georgien, seks måneder tidligere. George W. Bush-administrationen planlagde at plante missilforsvarsstrukturer i Østeuropa for at afskrække russisk aggression mod sine naboer.

Men i et hemmeligt brev til premierminister Medvedev skrev Obama, at han ville droppe missilskjoldet.

Når en elite begynder at være mere opmærksom på sine egne økonomiske interesser end statens, er der fare på færde.

En anden aftale, som Obama, Biden og Clinton indgik med russerne, blev kaldt “123-aftalen”, som gjorde det muligt for statsejede russiske enheder, som den nukleare gigant Rosatom, at sælge nukleare materialer direkte til amerikanske forsyningsselskaber.

Denne aftale fortsætter med at give enorme udbytter til Obama Foundations topdonor, Chicago-baserede Exelon Corporation. Og præsident Biden har tilladt den aftale at overleve, selv under Ukraine-krigen, og fritaget salg af nukleart brændsel til amerikanske forsyningsselskaber fra sine seneste sanktioner rettet mod russisk energiimport.

Obama tillod Rosatom at sælge nukleart materiale direkte til amerikanske virksomheder. Allerede nu er der gjort en undtagelse for disse transaktioner, som Exelon Corp i Chicago skovler penge ind på. Exelon er en af ​​Obamas største donorer.

En af følgevirkningerne af, at Libyen valgte at opgive sit atomprogram, var, at tusindvis af tons uran blev sendt til Rusland, som kunne sælge det til atomkraftværker verden over. En meget lukrativ forretning.

I mellemtiden sendte den amerikansk-drevne 2015 Joint Comprehensive Action Plan of Action, almindeligvis kendt som Irans atomaftale, og andre såkaldte atomafrustningsbestræbelser med Libyen og Nordkorea, faktisk hundredtusindvis af tons uran til Rusland for berigelse – en enorm sum penge og energi uventet for Putin.

Russernes største kup var købet af canadiske Uranium One, som ejede 20 procent af USA’s uranminer. Dette salg krævede det højeste niveau af godkendelse fra CFIUS Special Committee. Hillary sørgede for, at det gik igennem. Hendes håndgangne mand, Jose Fernandez, fik et velbetalt job på Center for American Progress. I dag har han en ledende stilling i udenrigsministeriet.

Dette bemærkes af folk. Clintons tager sig af deres. De tjente 145 millioner dollars på handlen.

FSB, den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland, havde plantet folk i USA, som havde erhvervet sig troværdige civile dækhistorier. Det var det såkaldte ”Illegal-program”. Agenterne var en slags ”sovende celler”.

Man kunne forvente optøjer og retssager. I stedet blev de fragtet ud og udvekslet med amerikanske fanger.

Eric Holders justitsministerium fejede russiske forbrydelser ind under gulvtæppet – for ikke at forstyrre den russiske genstart. Så den russiske spionring kendt som “Illegals Program”, som var trængt ind på de højeste niveauer af amerikansk politik og finans, forsvandt bare just went away. Biden sagde, at han ikke ønskede at skabe “en kattelem”.

Lige så slap var udrulningen af ​​et netværk af russere, der infiltrerede transporten af ​​nukleart affald og nukleart materiale i USA. En whistleblower, William Campbell, meldte sig og rapporterede til FBI. Men reaktionen lod vente længe på sig.

Da Obamas DOJ, Justice Department, endelig fik sig taget sammen til at anklage Putins nukleare agenter for bestikkelse, returkommission og hvidvaskning af penge, fik de ”rap over fingrene”- domme, som blev annonceret lige før ferien.

Det mærkeligste er forsøget på at skabe en russisk Silicon Valley uden for Moskva, kaldet Skolkovo. Obama-administrationen ønskede at hjælpe russerne med at oprette et innovationscenter, men det blev i stedet et center for tyveri af amerikansk knowhow.

Så Obama, Biden og Clinton hjalp Rusland med at sikre innovativ teknologi og våben – inklusive hypersoniske missiler – som nu- according– ifølge det amerikanske luftvåben er mere avancerede end USA’s lignende våben. De russiske missiler er nu angiveligt- allegedly– blevet brugt i angrebet på Ukraine.

Amerikanerne blev forskrækket over det supersoniske missil, men de har selv bidraget til det.

Bidens så også mulighederne i Rusland. Hunter hjalp konen til borgermesteren i Moskva med at føre penge ud af landet og få en konto i New York. For det fik han 3,5 millioner dollars.

I 2014 kastede Washington sine øjne på Ukraine og Janukovitsj blev styrtet.

Mange andre demokrater (og nogle republikanere) opnåede forretningsaftaler eller andre fordele i Rusland og Ukraine: George Soros, John og Tony Podesta, en nøgledonor til medlemmet af Repræsentanternes Hus Adam Schiff, Obamas juridiske rådgiver i Det Hvide Hus Greg Craig, Paul Manafort og endda den tidligere MI6-agent og Clinton-forsker Christopher Steele.

Uranium, oil and technology: How Russia got stronger as Bidens and Clintons got richer