Anklageskriftet mod tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, for at afsløre statshemmeligheder, kan læses som en overreaktion fra regeringens side på noget, der har været kendt i offentligheden lige siden Edward Snowden hoppede af.

Der forelå nemlig en aftale mellem Danmark og National Security Agency i USA om, at NSA kunne tappe et vigtigt internetkabel, der går gennem Amager i København. Danske IP-adresser skulle filtreres fra.

Men en medarbejder mente, at aftalen var mistænkelig og kunne ramme danskerne. Han gik til den særlige Myndighed for Efterretningstjenesterne med en masse materiale. Revisionen leverede en ødelæggende konklusion i august 2020. Fem højtstående embedsmænd blev hjemkaldt af forsvarsminister Trine Bramsen, herunder Lars Findsen. Der blev nedsat en særlig kommission, som 16 måneder senere blankt frikendte embedsmændene. De havde ikke gjort noget forkert.

Alligevel blev Findsen kort efter anholdt i Kastrup og arresteret. Sagen eksploderede som en bombe. Pressen modtog ingen information. Han blev anklaget for at afsløre statshemmeligheder. Det samme blev tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (2016-2019), også ifølge § 109 om statshemmeligheder.

Claus Hjort Frederiksen siger nu til Berlingske, at han udelukkende er sigtet for forhold, der allerede var kendt i medierne: Samarbejdet med amerikanerne.

Dermed fremstår anklageskriftet mod ham som en hævn/overreaktion.

Når dansk politi angriber en tidligere forsvarsminister, skader det Danmarks omdømme i udlandet.

Frederiksen står ved, hvad han har sagt og gjort.

»Min anklage handler kun om de offentlige udtalelser,« siger Claus Hjort Frederiksen.

“Det kan jeg bekræfte hundrede procent.” (…)

Claus Hjort Frederiksen oplyser, at de to politibetjente under afhøringen den 10. februar havde medbragt en mappe med relevante avisartikler.

’Så spurgte de: Vil du gøre det igen? Jeg svarede: Ja, når som helst. Det er en politisk sag, og jeg forbeholder mig retten til at kritisere regeringen for at håndtere sagen. Forhøret drejede sig hovedsageligt om teknikken bag, hvordan FE-filtre indsamlede information. Min advokat og jeg argumenterede for, at jeg ikke var gået over stregen, fordi oplysningerne allerede var offentligt kendte, og så endte det med, at de ville undersøge det nærmere og indgive en anmeldelse til anklagemyndigheden.”

Anklageskriftet mod Frederiksen kom i kølvandet på anholdelsen af ​​tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Den sag slog ned som en bombe, også internationalt.

Efter 70 dages varetægtsfængsling blev Findsen løsladt.

Frederiksen er ansvarlig for Findsens håndtering af whistleblower-sagen om NSA-aftapningen. Han fortæller, at Findsen forsøgte at overbevise whistlebloweren om, at der ikke var noget at gå efter. Det var den pris, Danmark skulle betale for at blive beskyttet af USA. Findsen var, hvis noget overhovedet, for hensynsfuld, siger Frederiksen.

»Lars Findsen forsøgte bare at sikre, at den her sag ikke brød ud i lys lue. Jeg synes bare, at det er en leders opgave at sikre, at den type sager ikke kører af sporet,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han nægter at have talt med Lars Findsen om sagen.

”Hvis man skal bebrejde Lars Findsen noget, så er det, at han snakkede så meget med den whistleblower uden at stoppe ham. Finds største synd er, at han troede, han kunne tale med den mand. Jeg ved, at der blev holdt mange møder,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Kunne samtalerne mellem Findsen og whistlebloweren ikke have været et forsøg fra Findsens side på at lukke munden på en mand i efterretningstjenesten, der var oprigtigt bekymret for overvågning af danske statsborgere?

»Jeg ved som minister, at Findsen oplyste om de her ting, og at Findsen forsøgte at få whistlebloweren til at indse, at der ikke var tale om en kæmpe ulovlighed. Men pludselig kortsluttede det, og så brød det ud i lys lue,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Pludselig kortsluttede det: Whistlebloweren gik til tilsynet, som gjorde en “stor sag” ud af det. At kommissionen frifandt Findsen og fire andre efter 16 måneders efterforskning, skulle have gjort det klart, at sagen var baseret på varm luft. Men kort efter kommer anholdelsen af ​​Findsen og sigtelsen mod Frederiksen.

Nogle er blevet skøre.

Disse nogle kan næppe være andre end statsminister Mette Frederiksen selv og hendes magtfulde rådgiver Barbara Berthelsen. Anholdelsen af ​​Findsen skal være afklaret med sikkerhedsudvalget. Det var også disse to, der tog livet af hele den danske minkbesætning uden at have hjemmel til det. Så forsøgte de at lægge skylden på andre.

Det hører med til historien, at Mette F. nu vil bringe Danmark tættere på Bidens USA. Vi taler om amerikanske soldater på Bornholm.

Derudover skal det danske forbehold i EU’s forsvarssager til folkeafstemning 1. juni.

Mette F. rykker sine positioner frem og det gør hun på bekostning af det danske forsvars faglighed.

Hendes opførsel minder om demokraternes brug af whistleblowere mod Trump. Eric Ciaramella var udlånt fra CIA til National Security Council, hvor han blev spion mod sin egen chef Donald Trump.

Når staten går i krig mod sig selv, sker der skader, som er svære at reparere.

Det minder om en autoimmun sygdom. Systemet angriber sit eget forsvar.

Større gennemgang af sagen mod Claus Hjort får eksperter til at konkludere: Han står stærkt – og regeringens rolle bør granskes

Hjort leverer ny viden om Findsens rolle i FE-sagen: Han forsøgte at bremse FE-sagen