Ingen kan vide, hvordan krigen i Ukraine vil ende, men vi kan forudsige noget andet, nemlig at krigen vil forrykke den globale orden.

I takt med Ruslands afsondring fra vestverdenen, vender landet sig i stigende grad mod det kommunistiske diktatur i Kina som aftager af russiske råstoffer, som finansieringskilde og som militær bagstopper. De kinesiske kommunister arbejder støt mod målet, som er at blive verdens eneste stormagt, og de står nu klar til at gøre Rusland til Beijings lydstat. I den forstand har Putin haft held til at forskertse Ruslands tidligere status som (halv)stormagt, og hans krig i Ukraine vil ende med, at Kreml må lade sig diktere af det fjerne Østen.

Kinas BNP er allerede 10 gange større end Ruslands, det samme er befolkningen. Med sit krigseventyr har den russiske fanatiker sørget for, at hans land bliver den lille i stedet for at søge samarbejde med Vesten.

Der bliver nu spekuleret på, om de kinesiske kommunister bifalder eller i det skjulte beklager Putins krigspolitik. Intet i Kinas handlemåde tyder på det sidste. Tværtimod optræder Kina som garanten for, at Rusland kan omgå de vestlige sanktioner. I øvrigt behøver Beijing ikke foretage sig noget, for den udvikling, som Putin har sat i gang, vil automatisk styrke det kinesiske regime.

For et par dage siden førte præsident Biden en to timer-lang telefonsamtale med Xi Jinping. Den er åbenbart ikke gået særlig godt. I hvert fald har den amerikanske regering ikke udsendt noget kommunike, hvilket ville have været forventet, hvis den amerikanske præsident havde haft noget opløftende at fortælle. Men med den undskyldning for en præsident, der vakler rundt i Det Hvide Hus, kan man ikke fortænke den kinesiske diktator i at sætte USA stolen for døren.

Vesten styres af svage kvinder og mænd, der farer sammen, hver gang en diktator truer med atomkrig. Om føje år vil der kun være 1000 km fra Danmark til Kina – lig med afstanden fra St. Petersborg til København.