
Natten til tirsdag den 8. marts blev 21-årige Søren Koch skuddræbt, da han holdt for rødt ved krydset Søndervangs Allé/ Ringvej Syd i Aarhus. Intet indikerer, at den dræbte havde banderelationer, og han blev efter alt at dømme et uskyldigt offer i bandekrigen. Politiet har registreret flere sammenstød banderne imellem, både før og efter. Her lidt fra et familiemedlems opdatering.
“I sidste uge mistede vi vores Søren
Søren blev fundet skuddræbt i sin bil natten til tirsdag den 8. marts i 8260 Viby J. ALLE i hele Aarhus, HELE Verden, skal vide at Søren ALDRIG nogensinde har været i nærheden af noget kriminelt! På nogen som helst måde! Søren VAR den sødeste, rareste og absolut mest kærlige dreng
Det må ingen mennesker NOGENSINDE betvivle!
Alle skal vide, at Søren uheldigvis og på meget tragiskvis befandt sig i lyskrydset i sin bil, hvor han blot holdte for rødt. Han blev skudt og dræbt i sin bil på åben gade! Søren var simpelthen på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt! …” (Camilla Sønderup, 14. marts 2022)
ra Døgnrapporten for Østjyllands Politi, 8. marts 2022 – 21-årig mand fundet dræbt i bil.
“En politipatrulje fandt natten til tirsdag kl 1.11 en 21-årig mand dræbt i en bil i krydset Søndervangs Allé/Ringvej Syd i Viby J.
Patruljen var på vej til en anden opgave i Rosenhøj, da patruljen undervejs til opgaven fandt den 21-årige, der var blevet dræbt af skud. Der var ikke andre personer i bilen.
Østjyllands Politi har efterforsket sagen intensivt hele natten og morgenen og spærrede krydset af, mens der blev sikret spor på stedet. Afspærringen blev ophævet ved 8-tiden tirsdag morgen.”