Fredag bragte Berlingske et stort billede af en dødende kvinde henover en dobbeltside, taget ved en af russerne bombet fødeklinik i den ukrainske havneby Mariupol. Flere medier har bragt samme billede, og lur mig om ikke det bliver et langtidsholdbart symbol på Ukraine-krigens gru. Jeg skal i retten næste gang den 8. november, og husker hvordan Berlingskes chef for den ‘visuelle redaktion’ undsagde mit foto af fransk terror-offer med en forklaring om, at han ikke ville have bragt det ‘af hensyn til hendes pårørende’, da billede udgjorde ‘en krænkelse af vores ret til at være menneske’. Hykleri

“Her er billederne, der lige nu indfanger Putins krig: En kvinde med et stivnet blik lader den ene arm kærtegne sin store mave. Som om hun vil mærke, at den stadig er der. At barnet stadig findes. Hun ligger udstrakt på båren på et rødt tæppe med sorte prikker og en smule grønt. Det ligner et jordbær, der danner en farverig kontrast til mørket omkring hende.” (Berlingske, 11. marts 2022)

“Denne uge var verden vidne til billeder fra et bombet børnehospital i det østlige Ukraine, hvor sårede gravide kvinder og børn blev evakueret ud fra murbrokkerne, og ukrainske soldater og hjælpearbejdere ydede førstehjælp.” (Dagbladet Information, 11. marts 2022)

“Billederne af den gravide kvinde på båren gik i dagene efter angrebet verden rundt.Liggende på en båre blev hun reddet ud af murbrokkerne og transporteret til et andet hospital i Mariupol, men hendes liv stod altså ikke til at redde.” (TV2.dk, 14. marts 2022)

“Billedet af den sårede højgravide kvinde gik verden rundt. Vi kender ikke hendes navn, men hun blev endnu et symbol på, hvordan krig rammer og går ud over uskyldige og forsvarsløse. Kvinden blev hårdt såret onsdag… Kvindens bækkenparti blev knust, og hoften gik af led. Sundhedspersonalet forsøgte først at redde hendes ufødte barn med et kejsersnit. Men der var ingen livstegn fra barnet, fortalte kirurgen Timur Marin ifølge Associated Press. Kvinden blev forsøgt genoplivet i 30 minutter, men hendes liv stod heller ikke til at redde.” (Politiken, 15. marts 2022)

“Seks et halvt år er gået. Dengang var det Aleppo. I dag er det Mariupol. Liget af en lille syrisk dreng i korte bukser og rød T-shirt ved navn Aylan Kurdi skyllede i land på en strand i Tyrkiet. Billederne af den livløse lille krop, der lå med hovedet i sandet, blev det visuelle symbol, som medvirkede til at få Europa til at åbne portene for flygtninge fra den syriske borgerkrig.” (Bent Winther, Berlingske, 14. marts 2022)