Gæsteskribent

Vestlige firmaers exodus fra Rusland efter invasionen i Ukraine har skabt et vacuum, som Kina er stærkt interesseret i at udfylde, hvilket især gælder olie, gas og metalprojekter. 

Til gengæld ser det ud til, at denne boycot af Rusland får ganske utilsigtede konsekvenser ved at styrke Kinas forhold til Rusland og kinesernes chance for at internationalisere den kinesiske valuta, yuan.

Det betyder ganske enkelt, at amerikanske og vesteuropæiske virksomheders udvandring fra Rusland nu bliver erstattet af kineserne (jf. Bloomberg*)

Men det skulle kun blive et spørgsmål om tid, før dette tomrum blev udfyldt af kinesiske virksomheder, for ikke så snart havde BP og Shell mfl. forladt skuden, før kinesisk statsejede energiselskaber var på pletten og klar til at flytte ind. 

Regeringen i Beijing drøfter for tiden med flere kinesiske, statsejede virksomheder forholdene omkring erhvervelse af aktieposterne i russiske olie og metal virksomheder. Disse enheder omfatter China National Petroleum Corp. (CNPC), China Petrochemical Corp. eller Sinopec, som er landets største raffinaderi såvel som Aluminum Corp. og China Minmetals Group. Ikke mindst aktieandele i det kendte russiske Gazprom PJSC siges at have kinesernes interesse.

Så det er en win-win situation, og den har én afgørende fordel for parterne nemlig at styrke “ikke-dollar transaktionerne” yderligere mellem de to lande, underminere den globale dominans på pengesedlerne og desuden gøre de to lande mindre følsomme over for fremtidige konflikter.

Rusland accepterer allerede betaling i yuan for sine eksportvarer til Kina, og russiske virksomheder er i fuld sving med at åbne bankkonti i kinesiske banker (jf. Axios** denne uge)

Analytikere har skrevet om Kinas bestræbelser på at internationalisere yuan i årevis, så det er ikke nogen hemmelighed, men snarere et vigtigt aspekt i Kinas ret tydelige globale ekspansionsplaner, som har bekymret vestlige regeringer længe. Og så ser det endda ud til, at de samme vestlige regeringer netop nu gør det lettere for Kinas ekspansion.

Bølgen af sanktioner mod Rusland skulle jo straffe Kreml og den russiske befolkning for at invadere Ukraine, men én stor utilsigtet konsekvens ved denne straf blev en yderligere styrkelse af forholdet mellem Rusland og Kina. Og det må Europa nu til at forholde sig til.

Dette forhold falder næppe i god jord hos Bruxelles, London eller Washington, da både Europa og USA som vi ved kæmper med højere energiudgifter og en stadigt stigende inflation samtidig med, at de planlægger at bruge flere milliarder på energiomlægning og nu også øgede forsvarsudgifter. Og alligevel var sanktionerne så vidt jeg ved en beslutning truffet alene af Bruxelles, London og Washington. 

Kina har en umættelig appetit på energi og går ikke ad vejen for fossile brændstoffer. I modsætning til de europæiske regeringer og USA har Beijing ikke travlt med at reducere udledningen af drivhusgasser med år 2060 som deres netto-nul udledning. Og hvis Rusland pga. santionerne sælger sin olie til discount pris så meget desto heldigere for de kinesiske købere.

Det nævnes også at være interessant for kineserne at overtage BP’s aktioposter i Rosneft***. En andel, som i øvrigt var det eneste, der forhindrede BP i at lide tab under den sidste oliekrise, takket være det russiske skattesystem og rubel/dollar-kursen.

Med energiomlægningerne undervejs er metaller ifølge bedømmelsen hos alle parter også i centrum sammen med olie og gas. Kina dominerer allerede inden for vigtige mineraler takket være landets enorme forarbejdningskapacitet for sjældne jordarter. Og Kina vil også kunne lægge aluminium og nikkel til sine aktiviteter.

Alt dette vil naturligvis kunne forværre en allerede vanskelig situation for Vesten. Men de vestlige regeringer har ikke overvejet konsekvenserne af deres handlinger. Og som alle ved, har  handlinger konsekvenser, nogle gange utilsigtede og nogle gange skadelige – også valg af dårlige ledere. 

På en måde vil Kina gå af med sejren i dette drama – måske også Rusland, mens europæerne bliver taberne. Men det ukrainske folk er dem, der bliver ofret i en krig, de ikke har bedt om. Hvor skamløst! Og skurkene? Tja… 

—————————–

*Bloomberg LP er et amerikansk nyheds- og markedsdatabureau, specialiseret i at servicere finansverdenen.

**Amerikansk digital nyhedstjeneste

***Russisk olie- og gasselskab, kontrolleret af den russiske stat.

https://oilprice.com/Energy/Energy-General/China-Plans-To-Take-Advantage-Of-The-Big-Oil-Exodus-From-Russia.html (af Irina Slav)

https://brunobertez.com/2022/03/12/renforcement-des-liens-entre-la-chine-et-la-russie-suicide-de-loccident/

https://www.bnnbloomberg.ca/china-considers-buying-stakes-in-russian-energy-commodity-firms-1.1734217