Henrik Gade Jensen kommenterer i Berlingske – En afskaffelse af EU-forbeholdet vil i praksis ophæve Danmark som selvstændig stat (kræver login).
“NATO bygger på nationer og er et samarbejde mellem nationer for at opretholde frihed og suverænitet. EU bygger på at ophæve og sammensmelte suverænitet. EU er negationen af NATO. …
Afgivelse af suverænitet har ikke noget med samarbejde at gøre. Samarbejde forudsætter suveræne aktører. Ligesom i NATO. … Vi hører eksperter udtale, at Danmark mister indflydelse ved ikke at være med i forsvarssamarbejdet i EU. Det er leg med ord. Indflydelse har man netop ved at have råderet og selvstændighed og et stærkt militær. Ophævelse af suverænitet giver kun lydighedspligt. …
Afskaffelse af EU-forbeholdet vil i praksis ophæve Danmark som en selvstændig og suveræn stat. …
Det kan aldrig være en fornuftig politik at afvikle et lands suverænitet. Eller skære bidder af den. Det gælder om at sikre suverænitet, værge og forsvare den, og i sidste instans kæmpe for den.“