Nyt

Lørdag demonstrerede flere organisationer på den yderste venstrefløj foran den russiske og den amerikanske ambassade, i det der blev kaldt ‘en fredsdemonstration’. Enhedslisten er officielt imod dansk medlemskab af Nato, og mens partitoppen i disse dage helst vil snakke om alt andet, så er bagtroppen relativ åbenmundet. Fra den unge revolutionære Jonathan Simmel til den aldrende kommunist Christian Juhl, samt diverse medlemmer på lidt højere niveau. Herunder eksempelvis Muhammad Ali Abbasi, suppleant for partiet i Ballerup Byråd.

En historie fra Piopio.dk – EL-politiker: ‘NATO er en agressionsallliance, som bare nærmer sig Rusland’.

“Under debatten om forslaget kom Enhedslistens Ali Abbassi med en række opsigtsvækkende udtalelser om krigen.

‘Det er hele tiden ‘Rusland den store djævel’. Vi glemmer den anden part. Der er altid to parter i en konflikt,’ siger Ali Abbasi. …

‘NATO er en agressionsallliance, som bare nærmer sig Rusland og så forventer vi at de (russerne, red.) aldrig gør noget igen.’

Citater

“NATO HAR en tendens til at ville spille med de militære musklerne som et første træk. Det behøver de sådan set ikke, for de er den stærkeste militære magt i verden – også i forhold til Rusland. De kunne med sindsro bruge kræfterne på at finde diplomatiske løsninger på den kritiske situation. … En løsning kræver fleksibilitet og vilje til kompromiser fra begge sider. Lad os håbe, at den er til stede.”(Christian Juhl, Politiken, 27. januar 2022)

“… i stedet for at fremme venskab med Rusland i den periode og få nedrustet Europa, indledte de vestlige lande en kavalkade af aggressive skridt og især USA øgede år for år sine militærbudgetter. … Rusland følte sig truet af denne vestlige aggressive linje og begyndte selv at ruste op. Alt det er en gammel historie, men den har en helt aktuel pointe: USA – og i nogen grad EU har været den udfarende, aggressive kraft. Det gælder også i Ukraine. (Mikael Hertoft, Enhedslistens Internationale Udvalg, Solidaritet, 8. februar 2022)

“Enhedslistens beslutning om at dreje fokus over på Rusland mødes med kritik og forundring fra netop Mikael Hertoft, der også er mangeårigt medlem af partiets hovedbestyrelse. Han mener ikke Rusland er på nippet til at invadere Ukraine. ‘Det er en amerikansk historie fra nyliberale regeringsgrupper og medier, der er blevet kørt op gennem længere tid’, siger han til Solidaritet.”(Mikkel Hertoft cit. af Solidaritet, 16. februar 2022)

“Jeg tror ikke, der er lutter helte i Ukraine, og det er også rigtigt, hvad der bliver sagt, at der er nynazister med i regeringen. Der er fem nynazister med i regeringen.’ … Og Nato har også spillet en rolle i Ukraine. ‘De har da været udfarende her, det er der ingen tvivl om. Der var også kup i Ukraine, da ham chokolademanden (præsident Petro Poroshenko, red.) kom til, og det har da ikke kunne lade sig gøre uden støtte fra Vesten,’ siger han som eksempel.” (Tue Tortzen, byrådsmedlem, cit. i Jyllands-Posten, 5. marts 2022)

“Lige nu taler mange politikere meget om vores medlemskab af NATO – om hvor godt det er. Men hvor godt er det? Hvem er det vi med fuld tiltro betroer vores liv? Den statsleder Putin måske mest minder om, er den person der har NATOs næstsstørste hær… Despoten Erdoğan. Er det virkelig Erdoğan og hans ligesindede vi skal betro vores liv til? Jeg ville ønske at vi turde satse på andet end våben og NATO, at vi turde at lære af historiebøgerne i Danmark. Det gør vi desværre ikke.”(Sinem Demir, Enhedslistens Internationalt Udvalg, 6. marts 2022)

“Hun går ind – uden at vi har haft en debat – og ændrer lidt på, hvad vi reelt har besluttet i partiet… For mig at se er det ret tydeligt, at det, vi har vedtaget i principprogrammet, er, at vi går ind for en udmeldelse af Nato. Det betyder også, at det var bedre at komme ud i går, end det er at vente til i morgen.” (Jonathan Simmel, HB-medlem, Politiken, 8. marts 2022)