Overse ikke den arabiske verdens rolle

af Bitten-Kirsti Nielsen

Putin tabte hovedet og invaderede Ukraine, hvilket vi med rette fordømmer. Men for at forstå dette drama, kræves der nogle mellemregninger, og de skal søges i historien.

I ca. 30 år har Rusland henvist til den oprindelige aftale med Nato, ifølge hvilken Nato ikke måtte udvide mod Øst. Den blev brudt. Jeg medgiver, at den aftale kan diskuteres med et både for og imod. Kunne Nato være blevet nedlagt i sin nuværende form og afløst af en anden alliance? For hvem var fjenden nu, da Sovjet var faldet? Det har altid forekommet mig som et uafklaret spørgsmål med denne fjende, som jeg har besøgt et par gange, og hvis kunst og musik jeg sætter højt. Og hvofor skulle Vesten så stædigt opretholde et massivt had mod Rusland, som Ursula von der Leyen endda nu har idømt “capital punishment”. 

Ifølge historien har Donbass levet under ukrainske angeb i flere år. Men tager jeg modet til mig og forsigtigt lufter denne kætterske påstand med et “jo, øh, men ..” for at få nogle detaljer puttet på, bliver retorikken jeg møder næsten aggressiv.

Hvordan kan nogen være for krig? Ingen her i landet! Heller ikke jeg. For vi er fredelige folk. Alligevel har mange – skal vi tro DR – kastet sig ud i ubetinget støtte til Ukraine uden at få mellemregningerne med, f.eks historien om en misligholdt Minsk aftale.*  

Putin er en diktator! Sikkert. Men arbejder han mod sit lands interesser? Ret usandsynligt, skulle jeg mene. Men spørgsmålet bliver nu, om Europa vil komme til at stå tilbage med afsavn, mens Putin vender sig mod andre himmelstrøg.

I en særdeles tankevækkende artikel i Observateur Continental, 4. maj** skriver Mikhail Gamandiy-Egorov om de arabiske landes holdning til krigen i Ukraine, hvor de har valgt neutralitet og nu tager afstand fra diverse opfordringer fra Washington.

Egorov nævner i artiklen et møde arrangeret af Egypten, hvor Den Arabiske Liga kategorisk valgte at føre neutralitetspoltik, men oprettede dog en særlig kontaktgruppe, der ønskede at mægle i løsningen af krisen i Ukraine. Selv om både De Forenede Arabske Emiraterne og Saudi-Arabien har haft et mangeårigt samabejde med USA, ønsker de også nu at bevare samarbejdet med Moskva om energi og geopolitske spørgsmål, herunder med henblik på en ny sikkerhedsarkitektur, hvor de betragter Rusland som et vigtigt element.

Det er tankevækkende, at Emiraterne ved en nylig afstemning i FN’s Sikkerhedsråd ignorede Washingtons opfordring til at slutte op om etableringen af en stærk international reaktion til støttte for Ukraine, men pragmatisk valgte at slutte sig til Kina og Indien, som også afholdt sig fra at støtte initiativet mod Rusland.

Emiraternes stilling var vel også så meget mere interessant, idet den ikke kun var begrænset til afstemningen i FN’s Sikkerhedsråd. Egorov henviser til, at der havde været en samtale mellem Putin og prins Abu Dhabi, hvor denne skulle have givet Putin sin støtte. 

Egorov tolker disse begivenheder som Golfstaternes lydhørhed over for tendenserne i tiden og mere generelt, når det gælder om at tilpasse sig en ny tid, hvor Kina og Rusland vil komme til at spille en rolle måske på første række, fordi de gamle alliancer med Vesten ikke mere er tilfredsstillende.

En ting er sikkert, pointerer Egorov: Den arabiske verden har ifølge dem selv mere til fælles med Kina og Rusland end med Vesten, når det gælder  deres civilisationer og værdier. Det hævder de selv.

Det er nye toner på vore himmelstrøg, når de bliver slået så tydeligt an, men det er sandsynligvis tegn på en ny virkelighed i en ny tid, og det er vi tvunget til at forholde os til.

Klokkerne ringer for fred, ifølge præsten i vores kirke. Så lad dem også ringe fred både for Ukraine, for Donbass og for Rusland.

————————

*

Minskaftalen 2014 var en række internationale aftaler, som forsøgte at afslutte krigen i Donbas i regionen i Ukraines østlige regioner….Aftalen formåede ikke at stoppe kampene, og blev dermed fulgt op af en revideret og opdateret aftale, Minsk II, som blev indgået i 2015. Denne aftale bestod af en række foranstaltninger, herunder en våbenhvile, tilbagetrækning af tunge våben fra frontlinjen, og forfatningsreform i Ukraine, der giver selvstyre til visse områder af Donbas og genoprettelse af kontrollen med statsgrænsen til ukrainske regering.(Wikipedia)

**

https://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=3638