Putin forlod sit arbejdskontor klokken 04.00 i nat og sagde med et sammenbidt udtryk i ansigtet, at Rusland havde iværksat en operation for at “demilitarisere og afnazificere” Ukraine. Putin truede også tredjeparter mod indblanding og fremsatte en ildevarslende trussel. Han sagde ikke direkte, at alle midler var på bordet, men det lå implicit.

Dermed optrapper Putin indsatsen for at skræmme NATO. Hvis de blander sig, lægger de sig ud med en atommagt.

Det var et såkaldt forebyggende træk mod NATO: Hold jer væk.

Den udenlandske reaktion vil afhænge af, om Putin har indledt en begrænset eller en fuldskala invasion. Putins trusler peger på det sidste. “Vi er forberedte på enhver situation,” sagde Putin.

Hvad skal NATO/EU reagere på? Sanktionerne har hidtil været begrænsede og ikke de dødelige slag mod den russiske økonomi, som længe har været truslen. Denne gang skal det ske, hvis troværdigheden skal bevares.

NATO kan ikke sende tropper til Ukraine. Det er udelukket. Men vil NATO turde levere våben til Ukraine? Tunge våben, lette våben, ammunition, pansrede køretøjer? Obama gav dem uldtæpper, Trump dem panserbrydende, selvsøgende raketter. Biden har gjort det samme, men har bralret op.

NATO er nu fanget i sine egne store ord. Ukrainerne forventer støtte. Hvis den russiske offensiv kører fast, hvordan vil Putin så reagere, hvis NATO leverer våben?

Det er den type spørgsmål, som både EU og NATO skal tænke igennem. Fordømmelser er nemme, men i krig er det våben, der bestemmer.

Putin signalerede i aftes, at han mener det alvorligt. Det gør nok NATO bekymret.