Da medierne systematisk undlod at omtale Stram Kurs, forsvandt partiet stille og roligt ud af dansk politik. I disse uger forsøger Sikandar Siddique manisk at holde liv i Frie Grønne, og medierne står i kø for at interviewe manden om hans politiske projekt. Nu lancerer han så en ‘modstandsbevægelse’ inspireret af den racistiske Black Panther-bevægelse, og man skal se langt efter den kritik, der blandt andet har ramt Generation Identitær. Konkret husker jeg lektor Moritz Schramm, der mente befolkningsudskiftnings-narrativet havde ‘en handlingsgenererende dagsorden’. Forbind selv punkterne.
Fra Berlingske.dk – Med inspiration fra en militant organisation vil Sikandar Siddique starte en modstandsbevægelse (kræver login).
“Helt centralt står udbredelsen af partiets Frie Grønne Pantere, der udgøres af frivillige landet over. Frie Grønne Pantere, der er skabt med inspiration fra fortidens amerikanske borgerrettighedsbevægelse De Sorte Pantere – indleder i slutningen af februar en danmarksturné for at ‘mobilisere og rekruttere borgere, ’så vi kan klæde dem på til at være politiske’.
‘Vi er blevet inspireret af, at De Sorte Pantere skabte myndige borgere. Vi vil det samme. Vi er en demokratisk revolution, der skal medvirke til at klæde folk på ved at give dem en politisk stemme,’ siger Sikandar Siddique om panterne, der ifølge ham skal være en ‘nærdemokratisk aktionsgruppe’.
De Sorte Pantere, Black Panther Party for Self-Defense, som udelukkende bestod af farvede borgere, var en aktivistgruppe, der blev stiftet i 1966 i forsøget på at opnå lighed mellem hvide og afroamerikanere. Gruppen patruljerede blandt andet i udsatte boligområder for at beskytte farvede borgere mod politivold. Senere udviklede gruppen sig til en marxistisk gruppe, der blandt andet opfordrede til, at afroamerikanere var bevæbnede…”
Facebook: 77-årig Siddique-støtte: “Black Panter party var voldsomme og smukke.”)