I et interview med Berlingske advarer den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, mod at lade amerikanske soldater komme til Bornholm, som Mette Frederiksen har foreslået. Det vil blive opfattet som et brud på den aftale, som Sovjetunionen indgik med Danmark i 1946 og Rusland vil ikke blot sidde og se til. Det får konsekvenser, advarer ambassadøren.

“Hvis Danmark tillader sådan et skridt – hvis der kommer udenlandske tropper på Bornholm – så vil Rusland være tvunget til at vurdere, hvilke implikationer det vil få for forholdet mellem Rusland og Danmark,” siger den russiske ambassadør, Vladimir V. Barbin, da Berlingske møder ham til et interview på den russiske ambassade i København.

“Det vil generelt påvirke sikkerheden i den baltiske region,” sagde han.

Professor emeritus Bent Jensen skrev for nylig, at det ikke passer, at Danmark har påtaget sig en sådan forpligtelse, men russerne er af en anden opfattelse. Mette Frederiksen har bragt Danmark tættere på USA og åbner for amerikanske soldater på dansk jord. Det kan støttepartiet SF ikke lide.

Sagen skaber derfor splittelse i regeringen.

Trine Bramsen blev for nylig skiftet ud som forsvarsminister med den mere erfarne Morten Bødskov (S). Han siger, at Danmark vil indlede forhandlinger med USA om et tættere samarbejde. Noget må allerede være aftalt, da statsministeren forbereder medier og befolkningen på amerikanske soldater på dansk jord. Har hun fejlberegnet den russiske reaktion? Østersøen er et følsomt område for Rusland.

Danmark har sendt F-16 fly til Baltikum og har soldater klar. Russerne ser et mønster. Bødskov siger, at det er Danmark, der bestemmer, hvem der skal udstationeres på dansk jord.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) vil i et et interview med Berlingske søndag ikke udelukke, at Bornholm vil kunne modtage amerikanske soldater og udstyr.

Den nyudnævnte danske forsvarsminister sagde, at den kommende forsvarspolitiske aftale med USA “er et gennembrud, og at det næsten med sikkerhed vil betyde den permanente tilstedeværelse af amerikansk materiel i Danmark”.

Bødskov sagde også, at der kunne komme amerikanske tropper på Bornholm, hvis “der er behov for det”, og vurderede ikke, at den russiske aftale blokerede for en amerikansk tilstedeværelse.

»Det er ikke russerne, der bestemmer dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gør Danmark, sagde den danske forsvarsminister.

Tidspunkt

Mette Frederiksen er kommet med flere signaler, der peger på, at hun vil bringe Danmark tættere på USA. Men hvilket USA? Den administration, der gennemførte den mest katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan. Biden-administrationen har vist sig inkompetent og mere optaget af ”Woke” værdier.

Regeringen har foretaget nogle mærkelige tiltag i forhold til Forsvarets Efterretningstjeneste. Chefen, Lars Findsen, er varetægtsfængslet mistænkt for at have skadet rigets sikkerhed. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for at have lækket fortrolige oplysninger.

Det drejer sig formentlig om internetkablet, der løber gennem Amager, og som danskerne har ladet National Security Agency tappe. En tekniker i Efterretningstjenesten mente, at danskere også var blevet ulovligt overvåget og tvunget igennem en efterforskning. Det blev behandlet i Tjenesternes Tilsynsorgan og førte til megen offentlig opstandelse, der skadede Forsvaret. Spørgsmålet er, om Findsen og Frederiksen er blevet syndebukke. Det falder i dårlig jord hos de professionelle i Forsvaret og sikkerhedstjenesterne. Alle ved, at amerikanerne kan stille krav, som en lille allieret ikke kan afslå. Venstrefløjen er lukket helt ind i regeringens kontorer og kan skabe ballade om forholdet til USA. Men er svaret at arrestere chefen for efterretningstjenesten? Sagen har skadet Danmarks omdømme.

Vurderingsevne

Flere sager har rejst tvivl om Mette Frederiksens dømmekraft: Aflivning af alle minkbesætninger uden hjemmel. Sletning af SMS’er uden back-up og dårlige forklaringer på hvorfor. En generel autoritær stil og tone i vaccinespørgsmål og i forhold til ytringsfriheden. Mette F. har en lav tærskel for at bruge tvang.

Hendes nye sikkerhedspolitiske kurs vækker hævede øjenbryn. Danmark har brug for et godt forhold til Rusland. Mette F. udelukker ikke, at også Færøerne og Grønland kan blive omfattet af en ny sikkerhedspolitisk samarbejdsaftale med USA. Ambassadør Barbin advarer mod en militarisering af Arktis. Det, han tænker, er formentlig, at hvis USA skulle få baser, ville det forstyrre balancen i Arktis. Russerne er allerede til stede.

“Hun sagde, at hun ville tale med Færøerne og Grønland løbende om aftalen,” hæfter den russiske ambassadør sig ved. Han tolker det som om, at Arktis kan blive en del af aftalen senere.

“Det er meget bekymrende, fordi Danmark viser, at landet ikke er interesseret i at bevare Arktis som et fredeligt område,” sagde han med henvisning til den grundlæggende holdning bag Arktisk Råd om at holde militære og sikkerhedspolitiske spørgsmål ude af forhandlingerne i denne institution..

”Ophidselse til krig”

Sideløbende med regeringens nye linje har danske aviser lagt sig på en linje, der næsten kan betegnes som ophidselse til krig mod Rusland, mens de forsvarer et Biden-regime, der bliver svagere for hver dag. En avis som Jyllands-Posten er ikke til at genkende.

Dette afspejler ikke nogen ændring i befolkningens holdning. Det er et elitefænomen, ligesom i USA. Forskellen er, at Vesteuropa har en venstrefløj, der stadig ikke bryder sig om at komme i konflikt med Rusland, og det gælder stadig for Danmark.

Russisk ambassadør advarer mod at lukke USA ind på Bornholm: Der venter »alvorlige implikationer«