Flere danske højreorienterede er emigreret til et østland, hvor man ikke bliver brandbeskattet, og det offentlige rum ikke er forpestet med selverklærede progressive. Jeg elsker Danmark, men forstår dem vitterligt godt. De fire eksempler i denne post er alle hentet fra landsdækkende medier indenfor en periode på 48 timer, og der er sikkert mange flere eksempler, hvis jeg gad lede. Det gider jeg ikke.

Søndag kunne man i DR-podcasten Genstart høre klimaforsker Aslak Grinsted forklare, at han havde fravalgt købet af et hus i Jyllinge, på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Han var bange for kommende stormfloder.

Det fremgik ikke af indslaget om forskeren var ramt af ‘klima-angst’, men det er allerhøjeste mode. Jyllands-Posten har talt med 47-årige Kim Hedestrand fra Xtinction Rebellion, der i årevis har følt sig ‘lammet af klima-angst’, og for tiden er arbejdsløs på grund af ‘en svær klimarelateret depression’.

Berlingske portrætterede på samme måde den 26-årige klima-aktivist Anna Overgaard Markman, der i lighed med Kim Hedestrand havde fravalgt børn. Hun fik moralsk støtte fra den norske ‘klimapsykolog’ Erik Nakkerud (der tilfældigvis har en fortid i Miljøpartiet De Grønne). Psykolog Camilla Karmark forklarer i samme artikel, at ‘klimaangst’ imodsætning til andre angstlidelser var baseret på en reel trussel.

“Dog understreger Camilla Karmark, at der er stor forskel på kliniske angstlidelser og det såkaldte ‘klimaangst’. ‘Ved angstlidelser er man ofte bange for noget, der reelt ikke udgør en risiko. Når unge kommer ind til os med bekymringer om klimaets fremtid, er det jo en reel risiko.For nogle unge er det modløshed, angst eller frustration over, at politikere ikke tager deres bekymringer alvorligt.’” (Berlingske,6. februar 2022)

Mandag var også dagen, hvor Feline, Emmeli, Linn og Mathilde gik i rette med ‘regressive’ Tobias Petersen, manden bag Reel Ligestilling, der blandt andet skriver for Kontrast. De er kommunister, men ved det ikke selv.

“Os, der er født mellem 1997 og 2012, er zoomere. Og vi er nogle, der faktisk er stolte af de prædikater, som sociolog Tobias Petersen (24.1.) sætter på os. Vi er stolte af at være antikapitalister, antiracister og antisexister. Vi er stolte af, at vi kæmper for at få indført kønsneutrale pronominer og allierer os i kampen for social retfærdighed. Vi er stolte af vores drømme om at nedbryde patriarkatet. Vi er stolte af at være zoomere. … Vi kan ikke bare sidde på vores hænder og se verden smuldre for næsen af os.“ (Emmeli Terp, Feline Gregersen, Linn Andersen og Mathilde Lyngbo, Politiken, 6. februar 2022)