Børn vokser op i en parallelkultur og i værdifællesskaber, der ”dybest set gør dem uegnede til at leve i et land som Danmark”. Kraftige ord – ikke mindst i lyset af, at de stammer fra en SF’er, nemlig MF Halime Oguz. I et indlæg i Altinger (3.2.), tegner hun et foruroligende billede af den danske samfundsudvikling.

Hvad vi oplever, er ikke et kulturmøde, men et kultursammenstød, konkluderer hun bl.a. på grundlag af en masse henvendelser, hun har fået fra personer med anden etnisk baggrund, frivillige, der arbejder med integration, lærere, socialrådgivere og andre, der dagligt står over for mange herboende muslimer.

Ifølge Oguz er den manglende integration samfundets ”største og mest altoverskyggende” problem.

Eksempler:

– En VUC-lærer fortæller, at tidligere elever lagde billeder på deres facebook-profiler med ordlyden ”Respekter profeten” efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty.

– Efter terrorangrebet på Bataclan i Paris, der kostede 129 mennesker livet, stod der på tavlen i klasseværelset næste morgen noget i retning af, at ”det havde de selv bedt om”.

– Unge kvinder fortæller, at de bliver slået ihjel af deres familie, hvis ikke tager til Tyskland og får indopereret en ny mødom, så de kan bløde på bryllupsnatten.

– Holocaust benægtes, relativiseres eller bortforklares.

– Folkedrabet i Armenien er nærmest tabu blandt tyrkiske elever.

Det hele ”vidner om en afgrundsdyb forskel”, skriver Halime Oguz.

Presset fra de islamiske normer er ude af kontrol, og mange undervisere vælger i stigende grad at bøje af, fortæller hun. Samtidig vælger etnisk danske forældre stadigt oftere andre løsninger end Folkeskolen, hvad Oguz godt kan forstå.

”Det handler, undskyld mig, ikke en skid om vi kan lide falafel og hummus, men om fundamentalt anderledes holdninger og værdier hos alt, alt for mange med muslimsk baggrund.”

Det går ikke længere, skriver Halime Oguz. Vi har brug for, at ”demokratisk dannelse og forståelsen af de søjler, vores demokrati og frihed hviler på, ligger på rygraden af alle vores undervisere – og derfra formidles til alle vores unge. Vi må og skal have formidlet, at i Danmark står demokrati og frihedsrettighederne over religionen. Ellers må de slå sig ned et andet sted. Det haster”, skriver hun.

Egentlig siger Halime Oguz ikke andet, end hvad nogle danskere har sagt gennem 20-30 år. Disse danskere har det tilfælles, at de er blevet udskammet, udgrænset, kaldt racister, fascister og fremmedhadere, fyret og har fået mundet lukket.

Har det ændret sig? Ikke væsentligt. Det er stadig islam-apologeterne, indvandringstilhængerne og kulturrelativisterne, der sidder på samfundets afgørende institutioner – skolen, universiteterne, medierne, kulturlivet, kirken og de fleste politiske partier. Og de er ikke til sinds at opgive deres magt. De kan heller ikke indrømme, at de tog grundigt fejl, for så måtte de forklare, hvorfor de har fyldt befolkningen med propaganda og ammestuesnak i årtier. De har fat i tigerens hale og kan ikke give slip, for så bliver de ædt.

Vi kommer ingen vegne, før vi får gjort op med ideen om ”integrationen”, som det er danskernes pligt at betale til. Man kan ikke integrere mennesker, der ikke VIL integreres, uanset hvor mange integrationskonsulenter man ansætter, og hvor mange penge, man hælder ud.

1400 års erfaringer viser, at muslimer ikke vil integreres i samfund, som de betragter som vantro, og hvis borgere de ringeagter som laverestående.

Det er denne historie, politikerne burde forholde sig til, men de vil ikke.

https://www.altinget.dk/…/halime-oguz-mange-muslimers…