“Jeg vil være en god samfundsborger, tage arbejde og sørge for min familie”, lød det fra militærtolken Said, da han for et par måneder siden blev interviewet til Politiken ‘på et asylcenter syd for Ribe’. Han var en af de evakuerede tolke, og ti måneders tolketjeneste tilbage i 2010, endte efter venstrefløjens mobilisering og en særlov med at give asyl til Said Bahram, hans kone Gullseema, deres fem børn, samt hans forældre.

Børneflokken, den ældste er syv år, mistede deres mor lørdag aften, da Said ‘Hector’ Bahram stak hende ihjel med en kniv. For blot seks uger siden stod han frem i ‘De største øjeblikke’ på TV2, og takkede Danmark for hjælpen: “Hele familien er glad.” Den massive mediedækning er efter alt at dømme en konsekvens af afghanerens årelange kontakt til Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome, der spiste hos familien for få uger siden. Danske skatteydere står som sædvanligt tilbage med regningen.

Ekstra Bladet udruller historien – Kendt tolk sigtet for at dræbe sin hustru.

“Den 32-årige mand, der er sigtet for at have stukket sin kone ihjel på et asylcenter i Løgumkloster, har tidligere fået stor opmærksomhed i medierne og støtte af de danske myndigheder.

I stribevis af artikler og på tv har han stået frem under navnet ‘Hector’ og fortalt om sit arbejde som tolk for de danske styrker i Afghanistan og sin og familiens flugt til Danmark. Tolkens rigtige navn er Said Bahram. …

Ifølge sigtelsen stak han med en kniv sin kone flere gange i maven og halsen. Hendes liv stod ikke til at redde, og hun afgik senere samme aften ved døden.”

MSM & Co.

“Afslaget om hjælp fik ham til selv at bevæge sig ud på en farlig rejse fra sit hjemland for at nå til Danmark på egen hånd uden de danske myndigheders hjælp. Rejsen tog 45 til 50 dage, fortæller han og siger, at han har betalt flere menneskesmuglere undervejs på turen, der foregik både til fods, i bil og via båd.” (Information, 9. december 2015)

“‘Please, prøv at få danske myndigheder til at hjælpe mig’, siger Hector i en kort lydfil, som han via tjenesten WhatsApp mandag morgen sendte til min telefon.” (Journalist Jesper Thobo-Carlsen, Politiken, 17. august 2021)

“De har ikke fortalt mig, hvad der kommer til ske endnu. Men jeg tror, at vi kommer til at leve et godt og fredeligt liv fremover. Jeg skal søge asyl igen, og jeg håber, at vi får det.” (Said Bahram, Politiken, 22. august 2021)

“Han er 33 år. En høj, rolig mand, klædt i en afghansk skjorte og vest. Høflig, tålmodig og med en blid stemme. … Hector var det navn, de danske soldater udstationeret i Afghanistan gav ham, da han gennem ti måneder arbejdede som tolk for kamppatruljerne i Helmand-provinsen i 2010. Hans rigtige navn er Said.” (Politiken om Said Bahram, Politiken, 25. august 2021)

“Hector er generelt glad og taknemmelig, men denne dag er han presset. En mand på centeret har råbt og banket på familiens dør om natten og skræmt hans børn, fortæller han. De kom op at toppes.” (Politiken, 27. august 2021)

“Militærtolken Said kom øverst på den danske nyhedsdagsorden, da familien måtte efterlade deres nyfødte datter i Kabul. Nu er familien samlet på et asylcenter syd for Ribe. … I en hjemmelavet hængekøje ligger en nu tre måneder gammel pige, Basmeena, og sover. Hun blev dette års formentlig mest omtalte spædbarn i de hektiske dage omkring 19. august under den storstilede evakuering af op mod 1.000 afghanere til Danmark fra Kabul i Afghanistan, da byen faldt i hænderne på Taleban-bevægelsen.” (Politiken, 15. november 2021)

“Nogle gange kan jeg være nervøs for at blive smidt ud igen. Mest når jeg er lidt nedtrykt. Men jeg tror på, at denne gang vil de beholde os. Jeg vil være en god samfundsborger, tage arbejde og sørge for min familie. Jeg vil gerne være skolelærer.” (Said Bahram, Politiken, 15. november 2021)

“Som Berlingske tidligere har fortalt, klarer afghanere sig faktisk bedre end mange andre flygtningegrupper, hvad angår beskæftigelse, kriminalitet og karakterer i skolen. Men gruppen er stadig et stykke efter den danske befolkning, og der er stor forskel på mænd og kvinder. Sådan skal det ikke være i Saids familie, fortæller han: ‘Jeg vil være tilfreds med at gøre rent eller arbejde i en butik. I mit hjemland respekteres rengøringsfolk ikke. Men alle respekteres her, uanset hvad de laver. Det er virkelig godt.’” (Berlingske, 1. september 2021)

“… det var ikke første gang, han kom til Danmark for at søge om beskyttelse. Refugees Welcomes formand Michala kendte ham allerede fra 2015, hvor han var kommet til Danmark efter en lang og forfærdelig rejse til fods over sneklædte bjerge og med gummibåd over havet til Europa. Han var nødt til at tage den illegale vej… Michala var med ham gennem et af de lange interviews med Udlændingestyrelsen, men sagen gik utroligt langsomt, og efter 2 år fik hans endnu engang afslag. … Da Taliban indtog hans hjemby Jalalabad i august 2021, skrev Said til Michala og bad om råd. Han havde allerede ansøgt om at blive evakueret via den danske ambassade, men havde ikke fået svar. Michala sagde, han skulle skynde sig til lufthavnen med sin familie straks – men hun vidste ikke, at hans kone havde født deres femte barn dagen før.” (Refugees Welcome, 2022)