x

Jeg ser ALDRIG dansk TV, men forleden skrev en fb-ven, at jeg burde se et afsnit af serien Barnaby, der jo altid foregå i en lille, hyggelig og søvnig by langt ude på landet, der er befolket af den bedre og hvide middelklasse, der hader alle fremmede, især de, der kommer fra London.

Jeg satte mig modvilligt ved kakkelbordet med en flaske portvin og åbnede for dummeren. Trods et dårligt manuskript fandt jeg faktisk afsnittet meget hyggeligt og overfladisk. I hvert fald i starten. For pludselig tonede landsbyens gamle præst frem. Han var såmænd afroamerikaner. Senere blev byens læge myrdet. Hun var også afroamerikaner. Og endelig blev en ung afrikaner myrdet. Han var søn af det hvide, onde godsejerpar.

Så slukkede jeg for lortet.

Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod afroamerikanere eller afrikanere eller andre racer. Jeg fatter bare ikke, at det i dag er politisk ukorrekt at producere en film, der handler om indfødte englændere eller danskere eller andre hvide folkeslag – hvis der ikke medvirker folk med en anden farve end hvid.

PS: For nogle måneder siden havde jeg set frem til at se en film om vikinger. Elsker den genre. Men her var den norske vikingkonge også afroamerikaner.

Det er ikke bare historieforfalskning. Det er tillige manipulation. Især vore unge mennesker får jo en stor del af deres historiske bevidsthed ved at se film. Sidste år kunne de i øvrigt se en film om den engelske dronning Charlotte (år 1811), hvor hun var forvandlet til en afroafrikaner.

Peter Qvistgaard