(Pakistanske Sikandar Siddique, anbefales af eks-kommunisten Uffe Elbæk, 2019)
‘Det bør virkelig vække bekymring hos minoritetsdanskere’, at Danmark har fået sin første racismedømte formand, harcellerer Frie Grønnes Sikandar Siddique på Facebook. Det gav overskriften ‘Sikandar Siddique er klar i mælet: Forstår godt bekymringen’ på BT.dk, og pakistaneren har tydeligvis medvind i den danske journaliststand. Herunder BT’s Sebastian Frølich, der på Instagram beskriver sig som ’stolt kvart afrikaner’.
Dansk Folkepartis valg af Morten Messerschmidt bliver efter alt at dømme en cementering af status quo, men Messerschmidts ord skræmte alligevel Siddique. Lidt påtaget, når nu han under andre omstændigheder ofte lancerer sig selv som ‘dansker’. Her citeret fra BT-artiklen.
“Sikandar Siddique kalder det horribelt at høre retorikken fra det ekstraordinære årsmøde, samt at Folketinget har fået en partileder, som vil have danskerne først.
‘Nu har Folketinget simpelthen fået sin første racismedømte partileder (Messerschmidt blev dømt i 2003 efter indryk af annonce, red.) Og han blev altså valgt efter en tale, hvor han konstant gentog sloganet ‘danskerne først’. Jeg forstår virkelig godt, hvis det vækker alvorlig bekymring hos minoritetsdanskere i hele landet,’ siger Siddique…” (BT.dk)
“Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er muslim. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min hudfarve. Jeg kommer aldrig til at undskylde for min opvækst. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er dansker. Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at min forældre er fra Pakistan. Jeg kommer aldrig til at undskylde for…” (Sikandar Siddique, Facebook, 9. september 2020)