Collage: Gerningsstedet ved Sortedam Dossering, København N)
‘En 47-årig mandlig cyklist’ blev torsdag aften stukket ned ved Sortedamssøen, efter en kort ordveksling med en cirka 25-30 årig mand iført en ‘mørk dunjakke’, ‘mørk i huden’. Politiet betegner overfaldet som ‘uprovokeret’ og ‘umotiveret’ (EB.dk).
Offeret er Ali Salih Kayman, en homoseksuel mand, der tilfældigvis er nabo til DR-koryfæet Adrian Hughes. Vi er i den dyre ende af Nørrebro, et stenkast fra Sofie Carsten Nielsens lejlighed.
Mere
“I går inviterede Sarah Sonia på restaurant. Mens min kæreste sad indenfor med min 11-årige datter, blev endnu en mand stukket adskillige gange med en kniv udenfor. For et barn er det selvfølgelig svært at forstå, at banderne bekriger hinanden, men hvordan fanden forklarer jeg hende, at det seneste offer var en 47-årig mand, som cyklede hjem fra arbejde, og at hans forbrydelse var, at han kiggede den forkerte person i øjnene? Da jeg læste artiklen, tænkte jeg i øvrigt, at den 47-årige må være fremmed på Nørrebro, for her ved vi jo godt, at man aldrig (!) ser direkte på en mand, der svarer til signalementet på knivstikkeren (25-30 år, mørk i huden, kort skæg, iført sort hættetrøje, mørk dunjakke og mørke bukser.) ‘Hvad glor du på!’ har det lydt adskillige gange, når jeg uforvarende kom til at strejfe en at de her unge mænd med mit blik. Jeg plejer straks at vende mig bort og gå, men det gjorde den 47-årige ikke. Han svarede ‘ikke noget,’ og de to ord havde nær kostet ham livet.” (Hassan Preisler, Facebook, 21. januar 2022)