Carl Bloch (1834–1890), «Jesus helbreder den blinde tiggeren» (1871), etter Markus 10:46-52 / Lukas 18:35-42. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hillerød.

35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad en blind mand ved vejen og tiggede. 36 Manden hørte, at der var mange mennesker på vejen, og spurgte, hvad der foregik. 37 De svarede ham: “Jesus fra Nazareth kommer.” 38 Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig! 39 Og de, som var med ham, talte til ham og sagde: Vær ved godt Mod, thi han sagde: Davids Søn, forbarm dig over mig! 40 Jesus standsede og bad om, at den blinde skulde føres til ham. Da han nærmede sig, spurgte Jesus ham: “Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Han svarede: “Herre, lad mig se igen!” 42 Jesus sagde til ham: “Se! Din tro har frelst dig.” 43 Straks kunne han se, og han fulgte Jesus og priste Gud. Og alt folket, der så det, priste Gud. (Luk 18, 35-43)

Vi er stadig i det, som kirkeåret beskriver som åbenbaringens tid. I denne periode handler teksterne om at lære Jesus at kende som sand Gud og sandt menneske. Vi møder en Gud, der bekymrer sig om os, som møder mennesket i deres lidelse, men som også bekræfter sandheden om Gud. Det er dog blevet svært at tale om sandhed og Guds vilje med mennesket. I hele den vestlige verden har vi efterhånden fået love, der skal ramme dem, der tør sige, at noget er sandt.

I morgen begynder en historisk retssag i Finland. Päivi Räsänen, folketingsmedlem for Kristendemokraterne og tidligere indenrigsminister, og præsten Juhana Pohjola anklages for at komme med hadefulde ytringer mod grupper, som staten mener, har krav på beskyttelse. Statsadvokaten hævder i anklageskriftet, at Räsänens udtalelser “sandsynligvis vil forårsage intolerance, foragt og had mod homoseksuelle”. Anklageskriftet går på, at Räsänen og Pohjola siges at have begået hadforbrydelser, nærmere bestemt hetz mod LGBT+ personer, og straffen spænder fra bøder til fængsel i op til to år.

Det blev indledt i 2019, da statsadvokat Raija Toiviainen indledte den proces, der resulterede i en tiltale i april sidste år. Sagen drejer sig om tre sigtelser.

Det seneste, som direkte foranledigede statsadvokatens retssag, er, at hun den 17. juni 2019 skrev en Twitter-besked, hvori hun kritiserede, at den finske lutherske kirke havde stillet sig bag Helsinki Pride. Sammen med teksten postede hun et billede, hvor bibelteksten fra Rom 1:24-27 var gengivet. Teksten handler om homoseksualitet.

– Jeg spurgte, hvordan min kirke kunne tage noget, Bibelen kalder en skam, og kalde det en stolthed, forklarer hun i et videointerview lavet af ADF International.

Næste sigtelse handler om et sæt udtalelser på tv og radio i 2018.

Den tredje går helt tilbage til 2004. Da udgav hun et hæfte sammen med den finske Lutherfond med titlen: ”Han skabte dem til mand og kvinde. Homoseksuelle forhold udfordrer det kristne syn på mennesket.” Formanden for Lutherfonden, Juhana Pohjola, er sammen med hende anklaget for at udgive teksten på både papir og online. Du kan også læse dette hæfte her.  her.

Selvom sagen vækker opsigt så langt væk som i USA, har norske politikere ikke vist det store engagement. Seks medlemmer af den amerikanske kongres, alle republikanere, har i et brev henvendt sig til formanden for den amerikanske kommission for international religionsfrihed og fordømt anklagerne mod Päivi Räsänen og Juhana Pohjola.

Forud for retssagen er Rãsãnen og Pohjola blevet afhørt af politiet i timevis om deres teologi. Pohjola fortalte The Federalist, at politiet under afhøringen behandlede den kristne tro som en tankeforbrydelse. I en erklæring bemærkede Rãsãnen, at politiet offentligt indrømmede, at deres fortolkning af finsk lov ville gøre udgivelse af Bibelen til en hadforbrydelse.

De love, der regulerer hadefulde ytringer, som Rãsãnen og Pohjola er anklaget for, er blevet en integreret del af alle vestlige landes lovgivning. Det handler om at tro på et samfund uden krænkelser. Det er forsvaret af postmodernismen, vores nye statsstøttende ideologi, vi er vidne til.

Det interessante er, at dette forsvar ikke kun rammer kristne. I Bergens byret blev en mand før jul idømt 21 dages betinget fængsel og en bøde på 15.000 kroner. Hans forbrydelse var at fornærme en transkvinde. Retten mente, at den tiltalte hånede forurettedes kønsidentitet, da han blandt andet hævdede, at “tror du virkelig, at en eneste tror på, ​​du er en kvinde og ikke en gammel mand med mærkelige fantasier” og udtalte, at “Katja ikke eksisterer. Det er en syg fantasi i Ketils sind.” Retten lagde vægt på, at tiltalte havde givet udtryk for, at hans grundlæggende opfattelse er, at en transkvinde er en mand. Den tiltalte afviste således den virkelighedsforståelse, som transbevægelsen bygger på, og derfor blev han dømt.

Det er på grund af dette politiske klima, at Jordan Peterson afslutter sit professorat ved University of Toronto. Han bruger udtrykket “DIE” (Diversity, Inclusivity, Equity) om den ideologi, der styrer den akademiske verden, og mener, at kravet om mangfoldighed, inklusion og lighed, eller “DIE-ideologien”, ødelægger den akademiske verden. Han kunne lige så godt have sagt, at sandheden ikke er velkommen i et samfund, hvor mangfoldigheden ophøjes til en statsunderstøttende ideologi og virkelighedsforståelse.

Kravet om accept af radikal kønsteori er postmodernismens spydspids, ingen steder er afvisningen af ​​en sandhed og dyrkningen af ​​mangfoldighed så tydelig som her. Idéen om mangfoldighed, lighed og inklusion handler også om at acceptere fraværet af normer og sandheden om køn, og selvfølgelig står kristen tro og fornuft i modsætning til en sådan doktrin. Derfor er de love, der skal “beskytte” udvalgte grupper mod “krænkelser”, designet til at beskytte staten mod ideologisk kritik fra enhver, der anerkender biologiske sandheder og kristen moral.

Det er det ideologiske grundlag for radikal kønsteori, som disse love nu beskytter, og derfor er Vesten blevet villig til at ofre grundlæggende demokratiske rettigheder. Kravet om mangfoldighed overtrumfer alt, selv ham, der sagde, at han var sand Gud og sandt menneske.