Jeg er generelt holdt op med at høre debatprogrammer om integration, men lidt tilfældigt kom jeg til at høre et par afsnit af et af de muslimske magasinprogrammer på radio 24syv (tidl. LOUD). Her fik jeg lejlighed til at høre konvertitterne Stefanie Kelani Klint, Edda Maria von Wildenradt og Sherin Khankan. Værten, den selverklærede ‘Parti-muslim’ Ali Anomali, var alt for venlig, og overordnet kan man slutte at islam absolut intet har med islam at gøre, og at det i øvrigt var krænkende at bede muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme. En ‘Free Palestine’-aktivist vidste dog ikke nok om Hezbollah til at udtale sig om dem, og sådan kørte tingene i ring.

Ingen tog afstand fra ord i Koranen, og værst var medievante Khankan. Hun genlæste Koranen i et feministisk perspektiv, og oversatte eksempelvis ‘manden står over kvinden’ med ‘manden står ved siden af kvinden’. I samme debat forklarede hun, at manden bør ’slå sin kone’, i virkeligheden betyder noget i retning af, at han ’skal lade sig separere’. Islam var en livsfilosofi, en ‘borgerskabsetik’ (sic).

De talte ikke om Muhammedtegningerne, men man kendte svaret. Professor Thomas Hoffmann argumenterer for, at Muhammedtegningerne bør være obligatoriske i folkeskolen. I et indlæg på Altinget.dk tager radikale Elif Demir Gökce til genmæle, og det er artige sager – Byrådsmedlem: Muhammedtegningerne skal ikke være obligatoriske i undervisningen.

“Det ulige magtforhold kan medføre, at børn og unge ikke kan italesætte deres følelser åbent, imens de inderst inde føler, at deres religiøse nærfølelser bliver ydmyget, og at deres profet og egen identitet bliver målrettet angrebet. Det vil givetvis forøge mistrivslen blandt de mest sårbare elever.

… hvis der er tale om en dysfunktionel klasse, hvor læreren har nogle forudindtagede fordomme om bestemte elever – eller bestemte elevgrupper og deres religion – så vil en retorisk, ukorrekt fortælling eller fremvisning af en ‘bombe i turbanen’ ikke tjene andet formål end at være et provokationsmiddel.

… Alt i alt kræver det reel viden og erfaring samt empati fra lærerens side. Undervisningen bør rumme indslag om, hvordan tegninger kan ses som udtryk for islamofobi og islambashingog ikke kun som udtryk for ytringsfrihed, som en klog islamforsker har skrevet til mig.

Hvis man skal kunne analysere persona, som her er profeten Muhammed, skal man kunne tolerere at inddrage reel viden om profeten. I monoteistiske religioner vil man anvende de Hellige Skrifter som hovedkilde. Således vil Koranen være hovedkilde om profeten og hans liv.

Al tilskreven litteratur vil blot stå tilbage som en fortolkning af hans liv. Hvis ikke religionens egen forfatning benyttes, vil vores børn og unge stå tilbage med et billede af bomben i tegneserien – en metonymi for krigsførelse eller terror, som dermed kan skabe en omvendt radikalisering.“