(Klima-alarmistisk hystade i Don’t look up, 2021: “There is a 100 percent chance, that we all gonna die.”)

Tidligere DR-vært Paula Larrain har begået en besynderlig klumme. På den ene side understreger hun, at journalistik ikke kan være objektiv, da der forud for artiklen eller indslaget ‘ligger forudgående aktive valg efter aktiv stillingtagen’: “Alene det at bringe en holdning, kræver, at man synes, denne holdning er vigtig nok til udbredelse.” Efter disse snusfornuftige ord, går hun så til angreb på medier der bringer ‘faktuelt forkerte påstande’, såsom at kriminaliteten ikke er faldende, at integrationen ikke går relativt godt.

Katastrofefilmen ‘Don’t look up!’ bliver et fikspunkt, for det er åbenbart også journalistisk forkert at kritisere en klima-alarmistisk satirefilm. En klima-alarmistisk film med Meryl Streep på hele 132 minutter! Fra Altinget.dk – Journalisters indædte kritik af satirefilmen Don’t Look Up er ublu ansvarsfraskrivelse.

“Adam McKays satirefilm om en komet, der er på vej til at ødelægge verden, der slet ikke gider at lytte, men hvor valgte politikere blot kan slippe af sted med at tale imod fakta for egen kortsigtet vindings skyld – og at folket først bliver aktiveret, når en lav følelse af misundelse bliver antændt i dem. Filmen minder i uhyggelig grad om realisme. Jeg skraldgrinede af filmen, fordi jeg var 100 procent enig i McKays analyse. Når mediemagthavere – forstået som journalister og redaktører ansat på toneangivende medier med adgang til de største mikrofoner – håner filmen som et makværk – ser jeg det som en ublu ansvarsfraskrivelse. Enten fordi de ikke vil anerkende, at de har et ansvar eller fordi de bliver sure over at blive gjort ansvarlige – og til grin.

… Det er bidende satire over en verden af misinformation, hvor traditionelle medier har forvirret mere, end de har oplyst. Selvfølgelig med enkelte undtagelser. Der er heldigvis en god underskov af journalister og nye medier, der gerne vil gøre op med den overkommercialiserede journalistik, og som er mere optaget af at oplyse end at få en Cavling.

Men får de nogensinde en chance for at slå igennem i en verden, der hellere vil underholdes end informeres? Adam McKay forsøger at råbe verden op med en analogi, der undervejs udstiller verdens tilstand, herunder massemediernes ansvar for den.”

Anmeldelser

“Den indvending, jeg oftest har hørt, er, at filmen i for høj grad er en ureflekteret venstreliberal kritik af Donald Trump og Trump-æraen i det hele taget. Hvor ‘de onde’ konsekvent er figurer taget ud af Trump-universet, og »de gode« lige så konsekvent er storbyliberale, der tror på videnskaben og på oplysningsprojektet. Sådan kan man udmærket fortolke filmen…” (Henrik Dahl, Berlingske, 12. januar 2022)

“Hvorfor giver det overhovedet mening at beskæftige sig med en halvsløj Hollywood-film brygget på lige dele kapitalismekritik og en nærmest populistisk foragt over for bærende demokratiske institutioner, der affejes som latterlige og utilstrækkelige værktøjer i hænderne på uansvarlige magthavere? … Filmen fremstiller både medier, politikere og den brede befolkning som decideret upålidelige. Tilbage står længslen efter ekspertvældet og den manglende tillid til den kollektive beslutningsproces.” (Troels Heeger, Berlingske, 5. januar 2022)

“Problemet med Don’t Look Up som ’sociopolitisk kommentar’ er, at den først og fremmest udtrykker en særligt selvretfærdig fortælling om klimakrisen, der hverken er særlig korrekt eller særlig konstruktiv. … Uforvarende udtrykker Don’t Look Up i stedet en udbredt og selvforherligende fortælling om klimakrisen som det rationelle mindretals kamp mod de formørkede masser. …. Enhver indvending afvises som uvidenhed, og det store flertal afskrives som tåber, der nægter at kigge op, acceptere realiteterne og trykke på knappen.” (Leder, Dagbladet Information, 3. januar 2022)

“Faktisk grinede jeg kun for alvor én eneste gang. Det var, da Ron Perlman, perfekt castet som politisk ukorrekt rumskibs-kommandør hylder alle de ‘hårdtarbejdende hvide’. Og også lige sender en lille anti-woke hilsen til klodens indians og gays, på sin vej op for at sprænge det truende meteor i stumper og stykker.” (René Fredensborg, Ekstra Bladet, 26. december 2022)