Kunne jeg formulere mig blødere? Nej! Jeg kunne også sige: “Vejen til helvede er brolagt med demokrati og menneskerettigheder.” Nok muligt! Det er blot et år eller to siden, jeg kom forbi “Demos” kælder boghandel og information på Skt. Hans Torv. Der var lukket, men så benyttede jeg lejligheden til at læse, hvad de tilbød i vinduerne.

Der var mange bøger og tidsskrifter om kommunistisk politik, men det mest dominerende var plancher om demokrati og menneskerettigheder, som FN har formuleret på smukkeste vis. Nå tænkte jeg! Saudi-Arabien har nu i en årrække beklædt formands skabet i FN’s menneskeretskommission. Hvem er det, der er kvalificeret til at tale om menneskerettigheder?

Vi har nu i en lang årrække, siden kulturmarxisterne overtog undervisningen på vore uddannelsesinstitutioner i 1968, hørt om et utopisk demokrati, som skulle manifestere sig, når vort etablerede demokrati var afskaffet, som fascismens lange arm. Men kulturmarxisternes demokrati er en potemkinkulisse – altså snyd og bedrag.

Hvis man inkorporerer den identitetspolitik og det demokrati og de menneskerettigheder, som kulturmarxisterne tilbyder, er vejen til Helvede åben. Dertil har vi nu også specielt i det danske politiske spektrum i mange år krydret venstrefløjens ideologi med en særlig variation af djævelskab. Det er kulturrelativismen og kulturradikalismen hos det mærkelige, landsforræderiske politiske parti, som hedder Det Radikale Venstre.

Erik Scavenius’ berømte udtalelse om Nazi Tyskland er ikke glemt, og nu er det minsandten lykkedes for dem at hente mange stemmer hos muslimerne, som blot går i skole hos Det radikale Venstre for at lære oppositionspolitik, indtil de kan lave deres eget sharia-parti.

Ja, så får vi islams menneskerettigheder og humanisme at føle. Hvis man ikke lige ved det, kan jeg gøre opmærksom på, at alle islams smukke ord om fællesskab, socialhjælp og støtte kun drejer sig om muslimske borgere. Hvis man tilhører en anden tro, får man ingenting.

Man skulle tro at medlemmerne af journalistisk venstreparti er ondsindede mennesker, men det er de ikke. De bliver udvalgt på baggrund af deres tro og naivitet, og hvor lette de er at præge. De ved ikke, at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Jeg tror på, at de skriver i bedste mening, fordi det umuligt kan være tilfældet, at de år efter år bevidst undgår at komme i nærheden at sandhed og virkelighed.

Der er kun ganske få i befolkningen, som kan gennemskue den overfladiske udenomssnak, som de får serveret af mediernes journalister. Langt de fleste er kulturmarxistiske idealister eller venstreradikale globalister, som ikke har gjort deres kulturhistoriske hjemmearbejde godt nok. Vejen til helvede er også brolagt med enfoldige, naive, velmenende, lalleglade medløbere.

I øjeblikket oser internationale medier af en holdningsmassage om den systematiske eller strukturelle racisme hos hvide mennesker. De sorte kan selvfølgelig ikke være racister. Det hedder “black lives matter” og aldrig “white lives matter” eller det selvfølgelige “all lives matter”. Kommentatoren Bent-A har på en af vore fortræffelige undergrundsaviser sagt det klart:

“Hvis man bliver stoppet af politiet, der vil se ens kørekort, er det racisme. Hvis man dumper til en eksamen, er det racisme. Hvis man ikke ansættes i det job man har ansøgt om, er det racisme. Hvis man ikke avancerer lige så hurtigt som kolleger, er det racisme og diskrimination. Hvis man får afslag på et frieri til en dansk kvinde, er det racisme hvis hun siger nej tak. Hvis man får en dom for brandstiftelse, voldtægt, røveri eller mord, er det racisme.”

Den politiske virkelighed vi har er, at en ideologi har sneget sig ind overalt i det gamle borgerskab, som siger, at alt og alle er ens og lige, og at staten egentlig bør bestemme alle aktiviteter i samfundet. Det er kulturrelativisme og råbende uvidenhed om, hvad ideologier som kommunisme og islam medfører for ikke troende.

Når der bliver talt om humanisme, demokrati, solidaritet, og et fællesskab, hvor der er plads til alle, har vi så endelig fundet den opskrift, som vi kan realisere, fordi den er realistisk, eller er det bare en utopi, som vi håber at realisere, men aldrig har set før? Ironi kan forekomme læser man tit.

Den frie tanke stopper, trykkefrihed stopper, personlig kreativitet stopper, innovation stopper, og det personlige initiativ stopper dvs. at hele samfundet bliver lammet og mennesker passive. Til sidst har vi enten et materielt eller et religiøst diktatur, som hovedsageligt beskæftiger sig med at kontrollere befolkningen med strenge straffe for små overtrædelser. Er vi så endelig alle blevet lige? Der hvor ligheden er størst er friheden mindst.

En af de vigtigste faktorer i den nuværende suppedas, som de vestlige civilisationer befinder sig i, er de alt dominerende konventioner. Der er et utal af dem både FN konventioner og EU konventioner, som bestemmer vore tanker og handlefrihed. Mange af dem blev lavet i en helt anden historisk tid nemlig i 1950’erne, som en konsekvens af og for at genoprette verden efter Anden Verdenskrig.

De står på skuldrene af en humanistisk, marxistisk og utopisk inspireret tid, hvor man ville lave en bedre verden. Men det har vist sig, at man brolagde vejen til helvede med dem.

I de såkaldte underudviklede lande (racist!) har man med mobiltelefonen og internettet opdaget, hvordan vi har det i den vestlige verden, og derfor længes de efter at skaffe sig et materielt liv, som ligner det vi har, men uden at vide, hvad der skal til med hensyn til at uddanne sig, arbejde og tjene penge til et sådant liv. De muslimske indvandrere vil dog ikke bytte deres kulturelle og religiøse fordomme ud med vores.

FN er indrettet på en sådan måde, at organisationen let lader sig kapre af enten slyngel-stater eller terror-stater, som har lært at berige sig ansvarsløst og dominere verden med deres befolkningsoverskud. FN’s verdens mål er en marxistisk “humanisme”, som i og med migrationstraktaten vil føre Europas gamle kultur og civilisation ind i helvede. Så nu overtog Afghanistan formandskabet i FN´s organisation for kvinders rettigheder.

Mit håb er, at det går så galt indenfor en overskuelig fremtid på lad os sige 20-30 år, at man besinder sig på at lave folkeafstemninger angående den mellemøstlige og afrikanske indvandring i milliontal med dertil hørende milliard-udgifter hvert år.

Hvornår får man desuden øjnene op for at modarbejde George Soros’ Open Society, som gør alt for at smugle den tredje verdens befolkningsoverskud til Europa. Helle Thoring Schmidt sidder gudhjælpemig både i Soros Board of Trusties og Facebooks censur kommissorium.

Vi ved nu at 77% af de tilvandrede muslimske borgere her i Europa ønsker at leve efter Koranen og shariah lovene og ikke efter de vesterlandske grundlove. De vil således ikke integreres endsige assimileres i vore samfund. Den dag vi kommer i mindretal begynder forfølgelserne og religionskrigen. Vi bør snart forstå, at den vestlige civilisation og kultur er værd at kæmpe for i en borgerkrig.

De fleste danskere er slet ikke interesseret i religion, men støtter selvfølgelig, at vi har religionsfrihed. Det er så dejligt med al den frihed og mangfoldighed, som vi tror vi har ifølge humanisme og menneskerettigheder. Fordi de intet kender til islam, bekymrer de sig heller ikke om dens indhold og udbredelse. De ved heller ikke, at islam er langt mere end en religion – at islam er en dødsensfarlig politisk ideologi.

At venstrefløjen er så begejstret for islamiseringen af Danmark, burde få alle alarmklokker til at ringe overalt blandt politikere, journalister og intellektuelle, men nej de sover videre.

De revolutionære og samfundsomstyrtende venstreradikale har fået øje på den politiske ideologi i Islam, som de tror er en ideologi, der rimer fint med deres egen politik om destruktion af det nuværende borgerlige samfund (som alligevel ikke eksisterer i gammeldags forstand). Planen er derefter indførelsen af alles lighed og fællesskab i en ny marxistisk samfundsorden. Hvis ikke alle har råd til altan, skal ingen have altan – hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Og det mest håbløse naive er, at de tror, muslimerne er med på den.

Det danske Folketing har endnu engang vist, at de ikke forstår noget som helst af, hvad der foregår i denne verden. De Nye Borgerliges forslag om at fjerne anerkendelsen af islamiske trossamfund i Danmark blev stemt ned af alle andre partier i Folketinget. Desværre var De Nye Borgerlige de eneste, som stemte for. Det er dybt afslørende, at der hersker en sådan uvidenhed på tinge om, hvad islam egentlig er for en størrelse i vort samfund.

Hvordan er den virkelighed, som marxisterne og Det radikale Venstre ikke vil se i øjnene? En anonym pædagogstuderende kan fortælle om det grundlæggende forældresvigt i de muslimske familier:

“Børnenes forældre blev ved med at fortælle dem, at de ikke duede til noget. Jeg kom jo i folks stuer, hvor de voksne sad i en klynge og engang imellem kom med nedladende udråb til børnene, som de voksne så kunne grine af.”

De pædagogstuderende kommer fra gymnasiet til studierne med en nymarxistisk idé om, at inklusion og rummelighed løser alle problemer vedrørende islamisk kultur. Der er intet problem med islam. Det er vore fordomme og racisme, der skaber problemet. Derfor er det ikke muslimen, som er et problem. Det er manglen på vor inklusion.

Det er derfor ikke meningen, at den enkelte udsatte (læs voldelige) muslimske dreng skal tilpasse sig klassen. Det er gruppen, som skal tilpasse sig ham, for der skal være plads til alle. Det er en nymarxistisk misforståelse, at den muslimske drengs identitet skabes af den feedback, han får fra klassen.

Denne pædagogik stammer fra den værdirelativistiske filosofi, som det moderne multikulturelle samfund er gennemsyret af. Den siger, at al adfærd er relativ lige god. Man må ikke diskriminere og sige, at indvandrerdrengene ikke opfører sig ordentligt. For øvrigt er de ikke indvandrere – de er født I Danmark og er derfor danske.

Klassen skal være solidarisk og inkluderende med hensyn til de uopdragne børn. De er jo de udsatte ofre for strukturelle racistiske omstændigheder. Det kaldes den anerkendende pædagogik, som beskylder deres kritikere for, at de stigmatiserer de umulige muslimske drenge. Det er altså disse børns omgivelser, der skal ændres, ikke de ustyrlige drenge eller deres forældre.

Muslimske migranter kommer til Danmark med en dominansadfærd. De kræver ikke bare at blive hørt. De vil være dominerende. Deres næsten daglige voldelige dominansterror på mørke veje og stationer overfor danske drenge er hårrejsende. De røver dem for deres mobiler og penge og slår dem til lirekassemænd. De skatteyderbetalte medier omtaler det sjældent.

Hvis en pige eller kvinde fra ni år og opefter vover sig ud alene en aften efter mørkets frembrud, er hun en lækkerbisken for en hurtig voldtægt. De gamle skal passe grueligt på, hver gang de bruger deres dankort, der kunne stå en bagved og opsnappe koden.

Al meningsdannelse, der falder uden for den stadigt snævrere venstreorienterede og identitetspolitiske vinkel er udtryk for et reaktionært, hvidt overherredømmes magtudfoldelse og skal undertrykkes med alle midler. Derfor er massemedierne tavse om, hvad der foregår i virkelighedens verden.

Der er journalistisk konsensus om ikke at nævne det! Danskerne må ikke kende sandheden, for så kunne de reagere derefter! Det er derfor man kan læse den ene succeshistorie efter den anden i MSM. Når så rollemodellerne fejler, og det sker hele tiden, så nævnes det ikke eller nedtones, så ingen opdager det! Danske journalister er dovne, røde og tendentiøse, de kæmper en indædt kamp mod et fatamorgana, som kaldes højreekstremisme.

MSM har nu siden Georg Floyd sagen kørt en kampagne for at støtte BLM og Anti-Fascist pøblen for at få os nulevende, etnisk hvide europæere og amerikanere til at føle dårlig samvittighed over den uret der overgik de sorte i 17 og 18 hundrede tallet. Formålet er at tryne de borgerlige vælgere og åbne grænserne for fuldstændig fri indvandring af sorte og brune, så det multietniske, socialistiske paradis og great replacement kan realiseres fuldt ud.

For folk på venstrefløjen må mennesket ikke have en medfødt natur. Alt skal være tillært og ideologiseret i en socialkonstruktivistisk retning, som hæver, at virkeligheden blot er en sproglig konstruktion, der ændres blot vi ændre på sproget – det politisk korrekte sprog.

Det som tilflyttere, asylanter og illegale evighedsturister fra muslimske lande har gang i, er en lavintensiv guerilla-krig rettet mod europæere, mod de hvide og mod den civiliserede kulturs repræsentanter. De fleste har en slet skjult modstand mod os urene vantro, som giver dem asyl, forsørgelse og gratis gaver i stakkevis. Overkriminalitet og jihad-had mod den oprindelige befolkning og vores levn af kristendom er mange muslimers tak for hjælpen.

Vejen til Helvede er brolagt med snæversyn, fejhed og egoisme.

Islam skræmmer, dominerer og tvinger sig frem alle steder den kommer. Også her i Danmark, hvor størstedelen af de danske politikere står lammede, berøringsangste og virkelighedsfornægtende tilbage og ignorerer elefanten i stuen, alt imens de retfærdiggør deres enorme svigt af danske værdier ved at fremstille sig selv som multikulturelle humanister, der hylder mangfoldighed og lighed.

De radikale venstrefløjsere ønsker systematisk nedbryde alt, hvad der er konservativt, stabilt og godt i verden. Anti-fascisterne, BLM, nymarxisterne, feministerne og NGO humanisterne er tilsammen en altødelæggende bevægelse. De søger at destruere den vesterlandske kulturs værdier, demokratier, familier og traditioner, hvide mænd, den personlige økonomi, trykkefrihed og sikkerhed.

Og de får hjælp af journalistisk venstreparti, medier, EU, FN og islamister. Tak for kaffe!

Af Tim Pallis