Danmarks Statistik via Rune Toftegaard Selsing)

Politikerne ynder at bruge luftige tillægsord, og medierne elsker at tale om ‘den stramme udlændingepolitik’, men ord alene gør det ikke. Postulatet om at Danmark skulle have en stram udlændingepolitik er intet andet end et retorisk greb, der gør det sværere at argumentere for en reel stram udlændingepolitik. Rune Toftegaad Selsing sætter tal på i en blogpost hos JP.dk – Vores udlændingepolitik er ikke og har aldrig været stram.

“At vores udlændingepolitik skulle være stram, er det, som de unge vistnok kalder for en urban legend.

… politikerne har utroligt dårlige redskaber til at styre den islamiske indvandring. Der er nemlig to åbne døre at komme ind ad. Den ene er asyl, og den anden er familiesammenføring. Som det netop fremgår af min graf, er der et forbløffende sammenfald mellem den ikkevestlige indvandring, der kommer til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, og den samlede indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika.

I Danmark insisterer vi på at leve op til alverdens internationale konventioner. Prisen er, at vi ikke kan have en stram udlændingepolitik. En ansvarlig udlændingepolitik vil være at diskriminere, således at det er særligt vanskeligt at få ophold som flygtning eller familiesammenført, hvis man kommer fra Mellemøsten og Nordafrika. Eller slet og ret et loft på 100 personer årligt.

Det ville ingenlunde bremse væksten i de islamiske parallelsamfund. Men det ville være en begyndelse. En hårdt tiltrængt begyndelse. Men da politikerne ikke lader til at have viljen til at beskytte Danmark, skal vi måske starte et andet sted, nemlig med at kalde den ’stramme’ udlændingepolitik for, hvad den rettelig er: en lidt langsommere motor i parallelsamfundets hastige vækst.”