De kulturradikale vil gerne efterrationalisere Støjberg-dommen og fremstille den som et opgør med en forfejlet politik: symbolske stramninger der kun var et spil for galleriet. Substantielle forslag stødte an mod konventionerne og blev derfor ikke til noget. Nu er det tid for en pragmatisk kurs, siger herrerne Martin Krasnik og Esben Schjørring.

Det de i virkeligheden siger, er at udlændingepolitikken og værdikampen er forbi. Nu er der kun plads til en realpolitik, der erkender at indvandringen er kommet for at blive. Danmark må erkende at konventionerne er en uløselig del af EU-traktaten. Hvis man virkelig vil af med dem må man også bryde ud af unionen, hvilket de anser for helt urealistisk.

Det gælder om at fremstå som realister. Det de mener, er at danskerne må acceptere islam og islamiseringen af Danmark. Det vil de ikke indrømme. Derfor forsøger de at skyde skylden på Støjberg. Hendes klodsede opførsel har vist hvor grænserne går. Det er EU-bureaukratiet og forordningerne der gælder. Folketinget og vælgerne er i virkeligheden magtesløse. Accepter det! siger redaktørerne. Det er sådan verden er.

De vil gerne beundres for deres klogskab, selv om det blot er et andet ord for fejhed.

Urbane kulturradikale som Krasnik og Schjørring har accepteret at islam er kommet for at blive. De har dårlig samvittighed, men forsøger at dølge den ved at lægge skylden på Støjberg.

Det er rigtigt, at Støjberg fremlagde stramninger der var symbolske. Men selv de symbolske, som smykkeloven, fik EU og venstrefløjen til at se rødt,

Men netop denne voldsomme reaktion afslørede at vi taler om den virkelige substans. Støjberg er gjort til en symbolsk brik i et spil der handler om at man vil købe sig fri for skyld for at man sælger Danmark ud.

Folket ser hvad de ser. Støjberg kunne have sagt og gjort meget mere, men Lars Løkke Rasmussen var hendes chef. Selv hendes symbolpolitik blev for meget. Man måtte statuere et eksempel.

Folket må tage ved lære. Dette er som i feudaltiden hvor herrerne huggede hovedet af oprørere.

Støjberg vil få sit navn i historiebøgerne fordi magten gjorde hende til et symbol. Magten har vist sit sande ansigt. Den vil hugge enhver ned, der modsætter sig samarbejdspolitikken med islam.

Der går et politisk spøgelse gennem rummet.

Anders Fogh Rasmussen sagde da han tiltrådte, at samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig havde været en historisk fejltagelse. Nu er eliten der igen. Den vælger at ofre Støjberg for at vise at modstand er nytteløs. Men den kan ikke skjule at det den i realiteten gør, er at ofre Danmark og danskernes frihed.