Arabere siger til Biden: Lad ikke Iran gøre dig til grin

Her umiddelbart før genoptagelsen af atomforhandlingerne med Iran har arabere på ny advaret Biden-regeringen mod at lade sig narre af mullaherne i Teheran.

De arabere, som deler Israels bekymring over Irans opskruede bestræbelser (og bedrageriske taktik) for at skaffe sig atomvåben, advarede ligeledes Biden-regeringen imod at indgå en midlertidig aftale, som vil give Iran endnu mere tid til at forfølge sine katastrofale og farlige planer.

“En midlertidig aftale vil, såfremt den implementeres, utvivlsomt afspejle præsident Bidens og hans regerings fejlslagne politik, som lod forstå, at man ville stræbe efter at få en bredere, stærkere og mere omfattende aftale,” skrev den saudiske skribent og politiske kommentator Yahya Talidi.

Talidi påpegede, at den amerikanske regering virker forvirret på grund af sine skiftende politiske prioriteringer og mål i Mellemøsten, “som afspejler en mangel på interesse for at styrke faktorerne til stabilitet og sikkerhed i regionen.” Den tidligere atomaftale fra 2015 var en fejl, tilføjede han.

“Fejlen har logiske og realistiske grunde, først og fremmest at den var begrænset til en bestemt tidsperiode (den udløber i 2025) og ikke forholdt sig til det iranske regimes ambitioner om overherredømme og ekspansion eller til dets ballistiske missiler.

“Denne fejl kan blive gentaget nu i Wien. En midlertidig aftale kan blive permanent og lade Iran bevare sin nukleare infrastruktur samt forsyne landet med uran, hvoraf man allerede har fordoblet sit lager, og da vil regionen blive rodet ind i et atomvåbenkapløb, som ingen kan styre.”

Tariq Alhomayed, saudisk journalist og tidligere chefredaktør ved den arabisksprogede avis Asharq Al-Awsat, har advaret Biden-regeringen om, at Iran udelukkende har forsøgt at vinde mere tid ved at vende tilbage til forhandlingerne med USA og andre verdensmagter:

“Wien-forhandlingerne, hvis mål er at nå frem til en endegyldig aftale for den iranske atomproces, forventes genoptaget i næste uge, og alt tyder på, at vi står over for nogle forhandlinger, som er rent tidsspilde…

“Det er tydeligt, at de iranske [ledere] ikke for alvor ønsker at genoplive forhandlingerne, og derfor heller ikke er ivrige efter at fuldføre aftalen, især da opnåelsen af aftalen kan svække dem på hjemmefronten.”

Alhomayed pegede på, at Iran har insisteret på sine betingelser og krav, herunder at Washington og vestmagterne frigør indefrosne iranske tilskud førman indgår en aftale. Han tilføjede, at Iran nægtede at drøfte ballistiske missiler, droner samt sine terrormilitser i Mellemøsten, alt imens mullaherne fortsætter deres alarmerende grad af uranberigelse.

“Iran gør alt dette for at udnytte tidsfaktoren… Hvis man ikke når frem til en atomaftale, vil Teheran have nået et berigelsesniveau, som vil gøre det muligt for dem at iværksætte landets atomprojekt ved at gennemtvinge et fait accompli og erklære sig for sejrherrer.”

Ifølge Alhomayed har Biden-regeringen fejlet ved ikke at sende et barsk budskab til Iran forud for genoptagelsen af Wien-forhandlingerne.

“Det er tydeligt, at Washington har tigget Iran om at vende tilbage til forhandlingsbordet… Washington har ikke truet Iran med magtanvendelse. Det er rigtigt, at vi hører udtalelser fra Washington om utålmodighed, men de er hverken seriøse eller reelle. Amerikanerne har ikke sendt noget seriøst budskab til iranerne.”

Den irakiske skribent Ali Alsarraf udtrykte bekymring for, at Biden kan komme til at begå den samme “synd” i forhold til Iran, som han begik i forhold til Afghanistan.

Iran, sagde han, kan ikke gøre indrømmelser vedrørende sine krav, fordi andre parter, herunder Rusland, opmuntrer mullaherne til at føre en hård kurs i omgangen med Biden-regeringen:

“Situationen i øjeblikket er den, at Iran og Rusland taler med én stemme og siger, at det ikke er muligt at nå frem til en aftale, medmindre den oprindelige aftale bliver bevaret uden tilføjelser…

“Denne holdning udtrykker, med andre ord, at alle de foregående seks runder var meningsløse. Iran ønsker også alle sanktioner ophævet straks, og oven i dette ønsker man garantier for, at USA ikke genindfører sanktioner, efter at aftalen er fuldt genoptaget. At vende tilbage til den oprindelige udgave af atomaftalen vil sige, at man undlader at tilføje noget som helst vedrørende Irans destabiliserende aktiviteter i regionen, herunder dets terrormilitsers aktiviteter i Irak, Libanon og Yemen.”

Alsarraf mener, at mullaherne i Teheran med deres søgen efter garantier for, at USA ikke genindfører sanktioner mod Iran i fremtiden, håber, at de vil blive immune med hensyn til alt, hvad deres militser foretager sig i Mellemøsten, herunder angribe amerikanske baser og tvinge disse til at forlade Irak og Syrien.

“Med Irans seneste meddelelse om, at de har produceret 25 kilogram 60% beriget uran, virker en udsættelse af forhandlingerne på ubestemt tid ikke som en acceptabel mulighed… Fordi den berigelse på 90%, som det kræver at skabe et atomvåben, ligger meget tæt på. Der er ingen tvivl om, at Iran benytter dette til afpresning.”

Baria Alamuddin, prisvindende libanesisk journalist og broadcaster i Mellemøsten, sagde, at hun støtter anvendelsen af militære styrker til at forhindre Iran i at få atomvåben.

Irans opnåelse af kernevåbenkapacitet, skrev Alamuddin, har øjeblikkelige konsekvenser for den globale sikkerhed.

“Ligesom ved Nordkorea vil verden være tvunget til at takle den iranske aggression med stor forsigtighed på grund af muligheden for, at landet kan lade ballistiske og nukleare våben regne ned over naboerne… Til forskel fra Nordkorea har Iran stedfortrædende styrker udstationeret overalt i regionen, som i fremtiden vil kunne agere ustraffet, beskyttet af Irans atomparaply.”

Hun pegede på, at trods imponerende israelske sabotagehandlinger er iranske videnskabsfolk gået ekstraordinært langt for at genopbygge og fastholde atomudviklingen efter planen selv i en tid, hvor tusindvis af forarmede borgere dør af de konstante udbrud af COVID-19, og hvor meget af landet døjer med vandmangel.

“Ifølge efterretningsfolk erstattede Teheran ødelagt udstyr med ny teknologi, som kører hurtigere og i større omfang… Så tiltroen til cyberangreb og nålestikssabotage har blot fået Iran til at øge sine bestræbelser. Det amerikanske dilemma er enkelt: Hvis Iran er fast besluttet på at udvikle atomvåben, og verden har et seriøst ønske om at stoppe Iran, så er der måske i sidste ende ikke noget alternativ til en eller anden form for militær magtanvendelse, så som operationelle angreb for permanent at udslette kernevåbenstederne. Der findes ingen måde at forsøde denne pille på. Ayatollaherne må ikke tillades den illusion, at de i smug kan obstruere sig frem til nuklear gennembrudskapacitet”.

Alamuddin advarede om, at vestlig ambivalens og naivitet kun har gjort tingene værre: “Iran skal uden omsvøb og stærkt overbevisende have at vide: Hvis I fortsætter ud ad denne vej, vil vi standse jer!”

Rafik Khoury, en anden libanesisk skribent og politisk kommentator, udtrykte også bekymring over Biden-regeringens bløde tilgang til Iran.

“Washington synes at tigge Teheran om at vende tilbage til indirekte forhandlinger,” skrev Khoury.

“Mændene i første række i Biden-administrationen var mændene i anden række i præsident Barack Obamas administration. Bidens mænd lærte at køre fra bagsædet, trods Bidens udtalelse om, at ‘Amerika er tilbage ved rattet.'”

Khoury rådede Biden-administrationen til at undgå at begå samme fejl, som Obama begik ved at stole på tomme og falske løfter fra Iran.

Han bemærkede, at Biden, udenrigsminister Antony Blinken og den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivani i begyndelsen insisterede på en bredere og mere permanent aftale, som var knyttet til et ophør af Teherans missiludvikling og “destabiliserende” aktiviteter i Mellemøsten.

“Da Teheran nægtede at drøfte andre spørgsmål end en tilbagevenden til atomaftalen og ophævelse af sanktionerne, bakkede den amerikanske administration ud,” tilføjede Khoury.

De synspunkter, som kommer til udtryk hos disse arabiske skribenter og journalister, er ikke ualmindelige i den arabiske verden, hvor mange fortsat anser Iran for en stor trussel mod sikkerhed og stabilitet i Mellemøsten.

Det gør indtryk at se et voksende antal arabere, især dem der lever i Golfstaterne eller dem, hvis lande er overtaget af iransk støttede militser, dele den israelske frygt for mullahernes onde planer.

Det budskab, som disse arabere sender til Biden-administrationen, er: læg en hård kurs mod Iran, før det er for sent. Iran er langt fra udelukkende til fare for Israel, men terroriserer arabiske lande og truer verdens fred og sikkerhed.