Foto: Steen Raaschou

Seniorforsker ved DTU Jens Olaf Pepke Pedersen har ofte nogle interessante kommentarer. Her om rigsretssagen mod Inger Støjberg. Via Facebook.

“Det er en historisk dag, når der kl. 13 falder dom i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Jeg har intet bud på udfaldet, for jeg har ikke fulgt sagen. Det burde jeg, for det kun er anden gang i 111 år, at Rigsretten har været nedsat. Det er således ikke enhver generation forundt at opleve en rigsretssag.

Rigsretssagen drejer sig 23 asylpar, hvor den ene var mindreårig, der blev adskilt i 2016. Adskillelsen varede mellem 10 dage og 7½ måned, bortset fra to mindreårige piger, der ønskede fortsat adskillelse.

Retssagen drejer sig ikke om, at parrene blev skilt, men at der ikke blev foretaget partshøring.

Året forinden var der ankommet over 21.000 asylsøgere, som efter en lang rejse gennem en række sikre lande, valgte at slå sig ned lige netop her, hvor Inger Støjberg var udlændingeminister. De fleste var fra Syrien og mange var enlige mænd. Jeg har selv været mentor for en af dem; en syrisk flygtning, der ville læse på DTU, men ikke havde kvalifikationerne, og derfor ikke fik opfyldt drømmen om at blive ingeniør. Det var ikke nogen god oplevelse for ham. Heller ikke for mig, når han på et splitsekund kunne skifte fra det uendeligt taknemmelige til det frustreret aggressive.

Han havde i øvrigt ingen planer om at vende tilbage til Syrien, men så de bedste fremtidsudsigter i Danmark.
Jeg forstår ham godt. Det er svært at finde et land, hvor der kun to gange på 111 år har været grundlag for at anklage en minister for ulovlig embedsførelse. Og hvor hele det enorme apparat med en Rigsret nu er blevet aktiveret for at behandle en sag om manglende partshøring af 23 asylpar.“

‘
Mere.

“Så vidt jeg kan se, er den eneste argument for de politisk udpegede dommere, at man vil kombinere juridisk kundskab med politisk dømmekraft, men eftersom det hele tiden er blevet gentaget, at sagen ikke handler om politik, men om jura, hvorfor den også er blevet forundersøgt i Instrukskommissionen af jurister, giver det argument ikke mening.

Derimod er der for mig at se et grundlæggende problem med magtens tredeling, at Folketinget er anklagemyndighed og selv rejser tiltalen, samtidig med at den udpeger dommere til den domstol, der skal afsige dommen. Det rejser da berettiget tvivl om Rigsrettens upartiskhed og en bestyrket formodning om, at lægdommerne i stemmeafgivningen deler sig efter politisk ståsted”(Jens Olaf Pepke Pedersen)