Og blandt de mange  kommentarer i  Document.dk og Snaphanen,  skriver   Henrik M. Jensen  i sidstnævnte om de røde jurister  fra Carl Madsen  (“Jura er studiet for borgerskabets dumme børn”, og “Anklagerne har vi til at dømme de små. Dommerne har vi til at frifinde de store.”) og til  Thomas Rørdam i  dag,  som står på skuldrene af en mildest talt mudret fortid, fuld af jura og venstre-politisk bullshit! Han har præsteret at forsvare medlemmer af  Blekingegade banden og på et tidspunkt Tvind-imperiets grundlægger Amdi Petersen

Og som  en god veninde, tidligere anklager udtrykte det, inden sagen blev til en rigsret:

”Det er et alt for dyrt og stort projekt til en så lille sag, hvor der ikke er nogen, som har lidt skade. –  I øvrigt kan jeg oplyse, at i Sverige skiller de tilsvarende par , idet man sætter Børnekonventionen over §8 om retten til familieliv!  Det hele handler vel dybest set om, at hun ikke ville give sig tilbage i 2016.  Virkelig en dårlig sag.” Ja  sådan lød ordene fra en topjurist,  der  kender  lidt til paragrafferne.  Lars Løkke Rasmussen  plus et par højt-profilerede venstrepolitikere mente heller ikke der var fugls føde på denne sag. Men det var der , mere konkret 500.000.000 kr, altså en halv milliard for at udrense partiet Venstre for en lus! Men det handler skam om jura! – Det bliver vi belært om af en statsfinancieret  kommentator (tidligere spindoktor) med sans for ……danske værdier!

Undskyld mig, jeg er kun en lægmand i det her, ikke desto mindre finder jeg det utrolig pinligt at lægge øre til de ærede journalisters skråsikre domme her. –

Men jeg er ret sikker på, at hovedparten af TV2s journalister har jublet, ligesom Ellemand og hans medsammensvorne i Venstre,  de har jo så at sige haft retten på deres side,  og nu kan vi sige, at lige som Enhedslisten  blot skal have godheden på deres side for at udøve et voldsaktivistisk regimente som medierne blot fortier, således skal de progressive og  partier som Venstre  have juraen på deres side,  så  de kan blive  af med partiets dissidenter  og sole sig medieeliternes selvfede klappen i hænderne, men hvad med Danmark  og den højt besungne sammenhængskræft?  Eksisterer den overhovedet mere? – Jeg tror det ikke. Europa er ved at pakke sammen og kan dårligt stå oprejst af bare skyldfølelse, afmagt  og  en selvudslettende tro på konventionerne, intet mindre!

Jf. Jespersens og Pittelkows kommentarer i  dagens udgave af Den Korte Avis:   ”På en måde er sagen en demonstration af den store modsætning der er mellem de elitære politisk korrekte fortalere for mere indvandring og de indvandringskritiske danskere”  Og ikke blot en demonstration nej, det er en sanktionering, et sandt forsvar for de mellemøstlige kulturers ret til at vælge deres måder og deres værdier,  i forhold til hvilke vi  bare ikke har noget at skulle have sagt.  I  vores sekulære del af verden gifter folk sig fordi de er glade for hinanden,  og det må familierne så  affinde sig med. I den islamiske verden indgås et ægteskab gerne mellem manden og kvindens familie.  ”Det er de to parter der afgør sagen…og ofte med en tredje part: nemlig imamerne”,  disse rådgiver og træffer afgørelser der  gerne er i mandens favør.  Mon man tænker over disse ting,  når man så uhæmmet jubler over mandagens dom?  Og i følgelig en ordfører i DRV   skal vi  bare have flere  moskeer, så  skal det hele nok gå!  Beklageligt at  de højest-råbende i  TV2s udsendelser  om  mandagens dog ikke har sat sig ind i disse ting,  og sandsynligvis heller ikke ønsker at læse en kritisk linje om den voksende kultur,  vi  har i vor midte.  Men  hør stop et øjeblik,  hvad har nu al denne snak om muslimske familier med den nævnte  dom over Støjberg at gøre? Det er da to adskilte verdener, ikke. –  Netop og alligevel ikke. Støjberg var jo ikke minister for  fiskeriet eller landbruget, da hun adskilte de mindreårige par. Ja,  hun var hvad vi  lidt populært kalder en strammer,  og noget værre kan man ikke have i det danske Folketing, så hellere bomber, knive, trusler, fatwaer, hængninger o.lign . men ikke en strammer.  Og derfor er  højesterets dom ikke bare jura,  nej den er i allerhøjeste grad politisk, Hørte I det:  POLITISK!