(om partiet for de unge, de historieløse, dem der redder verden)
Som det har været sagt herinde tidligere, så dominerer venstrefløjen og EL i særdeleshed det politiske København, medierne, kultureliterne med omkring 70-80 procent
Men kort og godt : Et par grunde til at være skeptisk over for venstrefløjen med EL i centrum
(hvorfor jeg altså har det svært med dette parti) :
1. Antisemitismen. Paralleller og lighedstræk med Fredens Religion i dag og tidligere.
2. Manglende modstand overfor det totalitære, hvis det har den “rigtige “farve.
3. Forkærligheden for udvalgte minoriteter, der kan betragtes som ofre for den “ekstreme” højrefløj.
4. Antinationale, hvilket får dem til at omfavne EU og foragte de nationalkonservative.
5. Antikristne, hvilket gør dem bløde og forstående overfor Mellemøsten
6.. Tilhænger af feminismens 4. fase, dvs den igangværende woke-bevægelse (som er noget af en katastrofe)
7. Som økologi-fanatikere er de ofte “klimareligiøse” men tilpas skråsikre og selvfede , at de aldrig kunne drømme om at læse om det.
8.. Den politiske arv….
Er man ikke enig, kan man et øjeblik tænke på en gruppe som ANTIFA, så giver det nok mere mening. Den kommunistiske bevægelse fik i løbet af tre dage Hamborg til at ligne en krigszone, men hvad gør det, når man har” retten” og det gode på sin side! For de fleste af os er meget af dette blot hvad man på nudansk kalder for common knowledge
Om de opregnede elementer kan man ofte høre og se i DR og TV2 –
For mig har det i mange år være påfaldende og til stor undren, at det er de veluddannede, men ikke nødvendigvis rige, der selv i en moden alder omfavner den ideologi, de sikkert flirtede med i deres ungdom. Og man kender sikkert udtrykket om, at den som ikke er kommunist som ung ikke har noget hjerte, og den er det som modent menneske ikke har nogen hjerne –
Ad 1 Mht antisemitismen, så er der nok en del af medlemmer og sympatisører af dette parti, der ikke vil vedgå sig dette, men vi andre er ikke ubekendt med dette. Dagbladet Information har naturligvis et andet verdensbillede, men der er skrevet en hel del om det som her fx. Kun en villet og beskæmmende uvidenhed står i vejen for at erkende dette. Og bag ordet antizionisme gemmer der sig en dyb antisemitisme, for er jøderne ikke synonymt med kapitalen og den pekuniære grådighed? Man har i årevis kritiseret og fordømt Israel uden at vedstå sig antisemitismen i modsætning til muslimerne, der ikke har behov for at iklæde sig pacifismens gennemsigtige gevandter. –
Ad 2. Manglende modstand overfor det totalitære hvis det har den rigtige farve. Dette punkt kunne også hedde med godheden på sin side (er alt tilladt) Siden hans bror blev henrettet i 1881 havde Lenin blikket stift rettet mod en omstyrtning af zarstyret og en erobring af Rusland med henblik på at gøre det til en rigtig arbejderstat. Og i årene mellem 1918 og 1989 blev der myrdet i millionvis af mennesker, så end ikke nazismen kunne være med. Det kunne derimod Mao-kina, læs blot her: Trods myrderier kunne den progressive de Beauvoir sige: Her går det godt! Det korte af det lange er blot, at med det gode på sin side har venstrefløjen givet sig selv retten til at udøve vold, intimideringer, trusler med mere. Dialog med argumenter er for de svage borgerlige, demokrater. Hvis man virkelig vil gøre det gode for verden, må man naturligvis gribe til vold! I 2017 hvis nogen husker det, læs bare her: Og glem ikke de nære og osmotiske forbindelser mellem DKP – SF – VS – De autonome og EL –
Ad 3. (Forkærligheden for udvalgte minoriteter, der kan betragtes som ofre for den “ekstreme” højrefløj) De af os der husker den kolde krig eller har læst om den, ved at var den kold i Europa, var den varm andre steder som fx Korea, Vietnam, Afghanistan, kort sagt den 3. verden. Læs her: – Det vil sige minoriteterne har altid ret, som er en usynlig men mærkbar overskrift på dagbladet Politiken, dog ikke alle minoriteter, især ikke jøderne, men udvalgte grupper, klasser, stammer, racer eller køn, som herefter bliver udstyret med offerstatus, som jeg har skrevet om før. Vi ved det godt, men vi må ikke være blinde for, at netop EL har gjort det til et af sine specialer at udvælge, omfavne og dyrker visse minoriteter med stor veneration. Det gør for så vidt hele venstrefløjen og de medier de dominerer på forskelligvis, men EL går i front både når der skal demonstreres for eller kæmpes i mod, noget de nationalt-sindede har oplevet flere gange.
Ad 4. Dengang EU hed EF var venstrefløjen dvs VS , DKP og SF modstandere af projektet. Man husker Folkebevægelsen mod EF – Som tiden er gået har de forandret standpunkt, og i dag er de glødende tilhængere af det store EU-projekt, der jo i sit væsen kan betragtes som en socialistisk fætter til det gamle Sovjetunion, altså en centraliseret fordelings-magt, der ikke kun har udvalg for agurker og CO2-kvoter men også udøver magt i menneskerettighedernes navn og direkte blander sig i medlemslandenes indre anliggender. Den slags er noget der taler til medlemmer af og sympatisører med EL. Er EU i grunden ikke et stort socialistisk projekt?
Ad. 5. Som antikristne har EL af indlysende grunde et særligt forhold til Fredens Religion
De er selvfølgelig alle ateistister, men særligt kristendommen har deres kritiske bevågenhed. Og i ly af relativisme og det multikulturelle evangelium ser de med sympati og varme på islam, som de omfavner og på mange måder gør knæfald for. Denne religion er uanset sin fortid først og fremmest at betragte som offer for Vestens og dermed kristendommens racistiske og imperialistiske fordømmelse. Man glemmer så lige, at de slag som Kristendommen har fået gennem Darwins, Marx`s og Freuds ideer også gælder for islam. Her er forskellen blot at vi som sekulære betragter religion som et privat anliggende, dette ved vi gælder ikke for islam
Ad 6…. Hvis man som tilhænger eller medlem af EL har et varmt blik for minoriteterne, vil man sikkert også hælde til woke-ismen, dvs den igangværende identitetspolitiske bevægelse, ifølge hvilken kønnet er flydende og ligesom sandheden en eurovestlig konstruktion, racismen er dominerende og rettighedstænkningen allesteds-nærværende. …kort sagt Al magt til minoriteterne. Som jeg tidligere har formuleret det: Her er tale om en postmarxistisk bevægelse, en migrerende totalitarisme, hvor venstreorienterede normstormere får fortolkningsmonopol i den udstrækning de herskende medier deler ideologi med venstrefløjen.
Ad 7. Som økologi-fanatikere og sundhedsaktivister hører EL til de “klimareligiøse” og netop så tilpas skråsikre og selvfede , at de aldrig kunne drømme om at læse en linje om disse ting. De stoler blindt på DR og på de fleste af mediets budskaber herunder også dem om klimaet, dvs den globale opvarmning, som er i fuld gang, takket være industrialiseringen, skabt af den hvide mand og alt hans væsen; havene stiger, solen brænder, bilerne forurener, floderne løber over deres bredder og vi bliver alle ramt af den Vesteuropæiske mands selvsikre ret til at udnytte og ødelægge kloden og hvis nogen i den 3. verden lider under dette så har de hermed en uindskrænket ret til at komme til Europa uanset baggrund og formål. Vil man fra Els side hævde, og med dogmer som disse har EL givet sig selv carte blanche til at feje enhver forhindring af vejen, tænk på ANTIFA!
Ad 8.. Så er der den politiske arv, dvs historien om hvad og hvem der har dannet Enhedslisten, som jo åbenlyst har taget navnet fra Østtyskland, hvor man havde
Sozialistische Einheitspartei Deutschlands med alt hvad det indebaraf ensretning, sindelagskontrol, militarisering, magtmonopol, rejseforbud m.m. Det kan alle vel se og tage afstand fra…? Nej, det kan de ikke, al den stund at ELs vælger- og tilhænger skare for størstepartens vedkommende sikkert er under fyrre år gammel og derfor ikke har nogen erindring eller viden om, hvilket system der herskede i østlandene under Sovjetunionens skarpe kontrol, og hvis de så heller ikke ønsker at læse om disse ting, så får vi en voksende historieløshed, hvor færre og færre her i landet ved noget om det system, der var på den anden side af grænsen mellem Øst og Vest i Europa fra 1945 til og med 1989. Og uvidenhed og historieløshed er netop, hvad TV2 og DR lever af. En ting er, at færre har læst Orwell, Solsjenitsyn og Bent Jensen, men det er næsten ubærligt, at tænke på hvor stor en del af vælgerne i København der herefter kan lade sig manipulere af mainstream-medierne til at danse efter de kulturradikales imperativer det multikulturelle samfunds prærogativ.