Sidse Kærsgaard skriver følgende på sin Facebookprofil om sin erfaring med coronavaccine. Indlægget er siden slettet men her gengivet af Uwe Max Jensen. Kan det medvirke til at skåne andre for samme desperate skæbne, må det gøres offentligt. Vi kan ikke lade vaccineofrene hænge frit i luften, berøvet selv den offentlighed de har krav på. De skyldige politikere og Sundhedsstyrelsen kan slet ikke, men det er hvad der sker med ofre over hele verden. De skal tage det ansvar, som er deres og pressen, der fuldstændigt har svigtet i sin rapportering, kunne passende følge efter.

Advarsel: Tag ikke flere stik mod C, før der er kommet en afklaring på, hvad det er for en ondskab, som har ramt mig (og min familie).

Hjælp mig med at få råbt myndigheder og medier op om det her, før det er for sent. Jeg beder jer af hele mit hjerte. Lægerne siger, de intet kan gøre. Men det kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide på den her måde uden at få en lægefaglig afklaring. Der er sket så mange fejl og svigt i mit forløb, at jeg er slidt fuldstændig op. Jeg har brug for, I står sammen med mig nu.

Uanset om du selv har fået stikket mod C eller ej, beder jeg dig vise mig medmenneskelighed og hjælpe mig med at få råbt op om, at vi er nogle, som er blevet voldsomt invaliderede af stikket mod C, men af en eller anden grund bliver gemt væk, så den viden ikke kommer frem. Hvad pokker er det, som sker, og hvad pokker er det, jeg har fået sprøjtet ind, som har ødelagt mig så meget…?

For 5 måneder siden var jeg en helt almindelig, omsorgsfuld ung kvinde med en lang videregående uddannelse og efteruddannelse, politisk aktiv i Enhedslisten, stifter af et juridisk videncenter, havde den dejligste familie og de bedste veninder og venner. Jeg trænede, spiste sundt og passede generelt godt på min krop. I, som kender mig, ved, at jeg var et godt menneske, som gjorde alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe andre – både mennesker og dyr. Derfor lod jeg mig også overtale til at tage stikket, som sundhedsmyndighederne pressede sådan på med. For jeg ville ikke være skyld i andres sygdom/død, som jeg fik fortalt – også selvom jeg ikke selv umiddelbart var i risikogruppen. Det blev en fatal beslutning.

Det startede samme dag, jeg fik første stik 26/6 i Bella Centret (Pfixxx/FE2090). Jeg kunne mærke, væsken blive sprøjtet ind i armen, men fik at vide, det var meget normalt. Efterfølgende har jeg tænkt på, at det vel ikke er meget normalt…? Efter nogle timer begyndte det at summe let i venstre side af hovedet. Samme side som stikket. Jeg var ikke bekymret i starten, da min daværende læge mente, det nok skulle gå væk. Men det gjorde det ikke.

Siden har det udviklet sig til, at hele mit hoved er fyldt op af en voldsom elektrisk summen med hyletone konstant. Samtidig kan jeg høre konstante kliklyde fra min hjerne og ved mine ører, som bliver forværret af brug af net/mobil. Det er fuldstændig vanvittigt. Strålende smerter i ører og ned i kæbe og tænder samt ned i nakke/hals/ryg. Brændende og prikkende nerve-/føleforstyrrelser over alt i krop og hoved. Alle funktioner blev og er fortsat påvirkede – hjerne, hjerte, lunger, øjne, muskel/-ledsmerter og muskeltics, mave-/tarmproblemer, blæreproblemer, et hormonsystem helt ude af trit/ingen menstruation osv. Det er fuldstændig sindssygt det her. Sådan er hver evig eneste dag for mig. Det er tortur. Hvad er der sket med mig?

Samme nat blev min søvn også forkortet. Jeg lagde i første omgang ikke så meget i det. Men det blev værre og værre. Efter seks dage (2/7) begyndte hjertet at lave ubehagelige hjertehop (sendt hjem fra Bispebjerg Hospital uden afklaring). Efter ni dage (5/7) kom der en voldsom kropslig reaktion, hvor evnen til at sove helt forsvandt (fuldstændig zombie-agtigt). Hele min krop rystede, jeg svedte og havde voldsom kvalme. Jeg følte også, min personlighed havde ændret sig natten over. Jeg var ikke længere helt mig selv. Jeg ved godt, det lyder vanvittigt det her. Men det var det, som skete (sendt hjem fra Hvidovre Hospital uden afklaring). Endnu et voldsomt anfald i hjerne og krop 7/7 (blå/gule pletter på kroppen, hævede blodårer og ”hjerneanfald”) (sendt hjem fra Bispebjerg Hospital uden afklaring). Til sidst brød min hjerne sammen i endnu et anfald 8/7, hvor jeg røg ind med 112 (sendt hjem fra Nykøbing F. Hospital uden afklaring). Svært at forklare disse ”hjerneanfald”, for jeg har aldrig prøvet noget lignende. Så skræmmende at være ved bevidsthed, dog fuldstændig fra den, mens ens hjerne gør ondt og ”snurrer rundt”. Som om noget udefra gik i forbindelse med signalerne inden i. Her fem måneder efter trykker og prikker det stadig. Særligt slemt i venstre side, hvor det hele startede på dagen.

Jeg har kæmpet for at få hjælp i fem måneder. Mit hjerte er knust i atomer over det her. Jeg elskede mit liv, men nu er det taget fra mig. Det er ondskabsfuldt ud over alle grænser

Mit sidste håb er, at der findes nogle derude, som ligger inde med viden om, hvorvidt/hvordan man kan redde mit liv i den her håbløse situation…? For mit håb svinder desværre for hver dag, der går. Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre. Jeg er handlingslammet og i chok. Har forsøgt mig med forskellige lindrende ting og efterhånden lånt tusindvis af kroner til hjælp, men skaderne synes for vanvittige til at have effekt af det.

Hvordan kan man presse et ungt menneske til at lade sig stikke, hvis man så ikke gør alt, hvad man kan, for at redde vedkommende efterfølgende? Det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg er så ked af det. Knust. Frustreret. Rasende. Tænk, at det her eksperiment risikerer at koste et ungt menneske som mig livet. Jeg har ikke langt igen, med mindre noget kan gøres? Jeg ved godt, det er min egen skyld at tage stikket. Men jeg prøvede blot at gøre mit bedste.

Det er ulideligt at gå rundt med en høj, elektrisk summen og hyletone i hele hovedet, signallignende kliklyde i hovedet og ved ørerne, smertende stråling og forstyrrelser i nervesystemet samt manglende evne til at mærke træthed/sove, som opstod fra start. Ingen læger kan/vil forklare, hvad der er sket. Ingen kan forklare, hvorfor jeg ikke reagerer normalt på den medicin, jeg har fået. Ingen kan få mig til at sove normalt – ikke en gang på piller. Noget er helt galt.

Mit sidste ønske er, at jeg ikke dør forgæves, hvis min hjerne og/eller krop står af. At der bliver sat en stopper for det her eksperiment, indtil der foreligger en afklaring af, hvad der er sket med mig (og måske andre i samme/lignende situation).

Min nye læge (måtte desperat skifte undervejs, da tidligere læge gav op) og jeg selv har desperat forsøgt at få mig somatisk indlagt, eftersom jeg får det værre og værre i min krop og værst i mit hoved, men det sker ikke. Jeg er blevet opgivet åbenbart. Afventer, at Rigshospitalet måske vil se på sagen igen, da min udredning endnu ikke har givet nogen svar. Så lige nu er eneste behandling (symptombehandling), jeg får tilbudt, indlæggelse på psykiatrisk til søvnobservation, mens vi afventer. Så kan jeg ligge der og rådne op med mine V-skader uden at få somatisk hjælp. Er det fair?

Jeg har ringet til samtlige relevante sundhedsmyndigheder samt Pfixxx igen og igen, men ingen vil hjælpe mig. Der sidder nogle derude, som ved, hvad pokker det er, som har ramt mig og måske andre, der er blevet så skadede – men de er ligeglade åbenbart, så længe pengene ruller ind. Det er så ondt, at jeg ikke har ord for det.

I skal vide, jeg holder ufatteligt meget af alle jer i mit netværk, og I, min elskede familie og mine elskede venner, skal vide, at jeg elsker jer over alt på jorden Jeg har kæmpet og kæmper, så godt jeg overhovedet kan. Men jeg er bange for, min situation ikke står til at redde. Jeg burde ikke være i live efter fem måneder stort set uden søvn – kun få timer på piller ind imellem. Noget er helt galt. Hvad er det, de har eksperimenteret med i de stik?

Jeg beder alle jer dygtige mennesker derude, som ser det her, om at hjælpe mig, hvis I kan. Jeg vil ikke dø fra min elskede familie og mit elskede liv. Hvad er det, som er sket med min hjerne, som laver så meget ballade der og i resten af kroppen? Det virker som et ondt eksperiment det her og et mareridt, som overgår al forstand. Kan man gøre noget, eller er det for sent…?

Tro ikke på, jeg er blevet rablende sindssyg, hvis nogle prøver at bilde jer det ind. Det her er reelt. Min historie er desværre sand. Jeg beder jer af hele mit hjerte om at tro på mig. Ja – jeg er bange. Ja – jeg er stresset. Det ville de fleste nok være i så modbydelig en situation. Men det er ikke det samme som, at man har mistet forstanden…

Tilføjelse: Jeg har prøvet alt muligt, men ingen behandlere har kunnet få mig til at sove eller få “strømmen” ud af mit hoved og min krop. Lægerne har også givet op (min læge kæmper endnu, så godt han kan, men hospitalerne vil ikke tage mig ind, selvom der ingen afklaring er). Hvad er det, som gør, at mit hoved summer, hyler og klikker, og min krop “koger” inden i? EHS (se EHS-foreningen) – siger nogle. Det giver mening. Men hvad har ført til denne tilstand? Noget i mig må opfange disse signaler. Så hvad er det, som er sprøjtet ind, som kan det? Jeg mener det helt oprigtigt. For noget er helt galt”

*******************

Min kommentar: Der findes svar på nogle af disse spørgsmål. F.eks. er tinnitus, som Sidse Kærsgaard her fortæller om (hun ved tydeligvis ikke, hvad “hyletonen” er), en velkendt bivirkning ved Coronavaccinen, og hun bør kunne hjælpes med det. I al fald psykologisk.

En dommer har pålagt Pfizer at offentliggøre deres egen bivirkningsrapport, som de ville have  hemmeligholdt i 55 år. Den publicerer Snaphanen i morgen. Ofre for vaccinerne bliver tabt på gulvet, politikerne, der er skyld i dette, bør tage sig sammen og hjælpe dem om ikke andet så ved at anerkende deres eksistens. Det ville pynte på deres CV, når det formentlig kommer til retssager om dette.