Søren Jacobsen Damm skriver forrygende, og tilgangen til Dina & Co. er efter min mening den rigtige. Det nytter ikke at tale pænt til benhårde ideologiske fantaster – de skal sættes på plads, ikke ulig uvorne teenagere. Ypperlig klumme der kan læses i fuld længde på Berlingske.dk – De hvide vægges racisme: Wokeismens insisteren på en barnagtig ‘1:1-verden’ dræber fællesskabet og kunsten.

“… De seneste år har det semifascistiske wokesamfunds krav om, at skuespillere ikke længere må optræde på film eller teater som en anden race, nationalitet eller seksualitet end deres oprindelige, gået sin sejrsgang. …

Det er at sammenligne med en babys blik på verden. Et 1:1 blik på verden, hvor alt udelukkende konstitueres af det umiddelbare. Ingen og intet må foregive, at det er noget andet. Verden er langsomt ved at miste sin fantasi.

… Hele Dinas ‘ræsonnement’ viser at kunstnerens meningsfæller endegyldigt har forladt den sunde fornuft. Det er ellers et privilegium, der normalt er forbeholdt børn, hvilket er et princip vi som velfungerende samfund bør holde fast i. …

Størstedelen af wokesegmentet virker som obsternasige teenagere…”