Besøgte grænsen mellem Polen og Hviderusland fredag (fotoet er ikke fra den del af grænsen, som jeg besøgte, men et officielt foto af omstændighederne ved grænsen offentliggjort af det polske forsvarsministerium) og kan konstatere, at den tilsyneladende er godt bevogtet.

Jeg havde ikke været længe ved grænsen, inden jeg klokken 15.24 blev tilbageholdt af polsk militær. Senere kom det polske grænsepoliti til og tog mit kørekort og min telefon. Jeg blev herefter ført til grænsepolitiets hovedkvarter, hvor jeg blev sat fri klokken 17.30 efter at have betalt en bøde på 500 zloty for at have opholdt mig i en zone, hvor der var adgang forbudt for uvedkommende.

Jeg skrev ikke under på bøden, og jeg erklærede mig ikke skyldig. Men jeg valgte at betale bøden, da jeg ellers ville blive fængslet. Tak til Danmarks ambassadør i Polen, der bistod i sagen.

Jeg bringer ikke fotos fra grænsen, da det muligvis vil være en overtrædelse af polsk lov.

Hvad kan man sige om situationen ved grænsen?

Grænsen til Hviderusland er beskyttet af militæret, der er talstærkt til stede. Det er tydeligt, at der fra polsk side er en intention om at beskytte grænsen mod overløbere i form af migranter (og nysgerrige journalister).

Jeg så ikke migranter i de områder, hvor jeg var. Men jeg hørte folk løbe i skovkrattet 50 meter (?) fra vejene i skovene ved grænsen, mens der blev fløjtet i hundefløjter. Jeg formoder, at der har været tale om grænseoverløbere eller andre, som militær eller grænsepoliti har villet standse.

Optimalt set ville jeg gerne have været et sted, hvor migranter og militær stødte sammen. Men grænsen mellem Hviderusland og Polen er lang, så det er ikke nemt at vide, hvor sammenstødene finder sted fra dag til dag. Nu bliver det slet ikke muligt, da det ikke vil være klogt at opsøge grænseområdet igen, da grænsepolitiet næppe ønsker at se mig i området igen i morgen. Da jeg blev sat fri efter opholdet i grænsepolitiets hovedkvarter og kørte tilbage mod hotellet, fulgte en bil efter mig i omtrent 80 kilometer. Det var et tydeligt signal om, at udforskningen af grænseområdet ikke skulle fortsætte.

Jeg blev behandlet meget fint af polsk militær og grænsepolitiet, selvom det naturligvis altid er lidt grænseoverskridende at blive tilbageholdt af folk med automatrifler og maskering for underansigtet.

Summa summarum: Polen har viljen til at forsvare sin grænsen, og landet har tydeligvis afsat de ressourcer, der er nødvendige for at beskytte sig imod ulovlige grænseløbere (det er i øvrigt stadig muligt for hviderussere at krydse grænsen til Polen – grænsen er altså ikke lukket for almindelig trafik). Det havde været oplagt, hvis Danmark havde beskyttet sin grænse mod flygtningeinvasionen sommeren 2015 på tilsvarende vis. I stedet fjollede dansk politi rundt, mens migranterne indtog motorvejen på vej mod Sverige. Polens eksempel viser, at det faktisk er muligt at beskytte Polen (og Europa), hvis staten tager en grænses funktion alvorligt. Det kunne en række andre europæiske lande lære meget af.