Tucker siger, at amerikanske woke-medier opfører sig som Radio Rwanda. De appellerer til de mørkeste instinkter i den menneskelige psyke: Stammetilhørsforhold. Alle begivenheder vrides og fordrejes og vendes på hovedet for at passe ind i denne formel.

Kun få timer efter Kyle Rittenhouse skød og dræbte to Kenosha-angribere, begyndte medierne at “køre løs på”, at dette var et udslag af “hvidt overherredømme”. Præsidentkandidat Biden var ikke sen til at kaste sig over sagen. I et interview med ABC blev han spurgt, om han troede, der var flere hvide militser derude, og Biden havde ikke noget imod spørgsmålet: Han sagde, at Charlottesville var grunden til, at han stillede op.

Charlottesville blev brugt til at bygge en propagandafortælling op, om hvad Trump stod for. Fakta spiller ingen rolle. De former deres egne fakta.
Sådan er propaganda: Suveræn foragt for virkeligheden. De konstruerer deres egen virkelighed. Det har de nu gjort i fem år.

”Russia collution”.  Bare en løgn

6. januar – Væbnet opstand. Bare en løgn.

Covid: Frikend Kina og forfølg al den information, der ikke stemmer overens med den officielle forklaring, om det så er fra landets førende videnskabsmænd, er det lige meget. Brændemærk dem. Tucker har interviewet Scott Atlas, som var medlem af præsidentens taskforce. Trump ønskede der skulle være modspil, og derfor blev han inviteret. Men han stødte ind i triumviratet Fauci, Birx og Redfield. Disse arbejdede sammen som en front, og de var ikke interesserede i videnskabelig forskning om virussen, der ellers strømmede ind dagligt.

Vi har set det samme her i Skandinavien. Politikerne har kørt efter en drejebog, og medierne har fulgt op: Vægten har været lagt på nedlukning, kontrol og vaccination.

Vaccination var det, triumviratet i Det Hvide Hus kæmpede for. Men ikke med medicin, der allerede var tilgængelig og var blevet testet. Mediernes hetz mod hydroxychloroquin og ivermectin var uden sidestykke. Myndigheder og medier oprettede et diktatur i sundhedsvæsenet, der er uden fortilfælde i et vestligt land i fredstid.

De magthavere, der vælger propaganda som metode, træffer skæbnesvangre valg. De ophidser folk. De appellerer til deres følelser, ikke deres fornuft.

Radio Rwanda er blevet symbolet på en sådan propaganda. Det udløste krig mod tutsierne og endte med folkedrab.

Woke- medierne i USA ser alt gennem et racerfilter. Uanset hvad det er, handler det om race. I Kenosha er der kun hvide involveret. Alligevel får medierne det til at handle om hvidt overherredømme. At sorte skal leve i frygt, hvis Rittenhouse bliver frikendt. Hvis du konstant fortæller sorte, at hvide er ude på at dræbe dem, kan det blive en selvopfyldende profeti.

Kanaler som ABC, MSNBC, CNN har rekrutteret sorte studieværter, som er totalt uhæmmede. Det hele handler om racisme. De pisker en stemning op.

Det, der gør det skræmmende, er, at de politiske autoriteter ikke er nogen modvægt: tværtimod. De fører den samme historie frem. I skolen lærer børn kritisk raceteori, der siger, at hvide er født onde. De er fortabte. De er født med racisme i deres DNA. Charlataner som Kendi bruges i skolerne. Justitsminister Garlands svigersøn har et firma, der tjener store penge på kritisk raceteori.

I Loudon County, Virginia, tog forældrene affære og deltog i forældremøder og krævede, at man stoppede undervisningen i kritisk raceteori. Så svarede demokraten Terry McAuliffe, at det ikke var rigtigt, at de underviste i kritisk raceteori.

Dette er kendetegnende for al propaganda: Sandhed betyder ingenting. Bliver man anklaget for noget, nægter man og går til modangreb.

Efter valgnederlaget sagde kommentatorerne i woke-medierne, at det skyldtes hvid overherredømme og nægtede, at der blev undervist i kritisk raceteori. De påstod det var en manifestation af hvid overherredømme. Sandheden kan bøjes 180 grader.

Det er ikke isolerede tilfælde. Det er systemisk. Den kinesiske kunstner Ai Wei Wei siger, at han genkender det kinesiske system i det, der sker i USA.

Jason Whitlock giver et eksempel: I 1957 tog præsident Eisenhower afstand fra segregation og racisme i Sydstaterne og sendte tropper til Little Rock, Arkansas.

I 2021 er situationen vendt på hovedet: Nu er det præsidenten, der går forrest i at stemple modstandere som racister. Han foregiver at være en fortsættelse af den samme kamp, ​​men i virkeligheden er det modsat. Biden, venstrefløjen, medierne og Corporate America ser racisme overalt. Sådan var det også i Stalins Sovjetunionen: efter at bolsjevikkerne havde vundet borgerkrigen og oprettet deres rædselsregimente- til en blodig pris- begyndte sabotører og kontrarevolutionære at dukke op overalt. Fuldstændig uforklarligt. Sovjet var på vej mod en ny og strålende fremtid, og så viste det sig, at der var fjender overalt! Der var brug for militær til at finde de skyldige og retslige skueprocesser til at udrense dem.

Lloyd C. Austin har startet samme proces i de militære rækker i USA: Find fjenden, og fjenden bærer ofte et amerikansk flag og kalder sig selv patriot. Austin har vendt sig mod det, der plejede at være USA’s rygrad.

Det samme i skolerne: Justitsminister Garland bruger terrorlove mod oprørske forældre. De bliver stemplet som hjemmegroede terrorister.

Historien om shamanen med bøffelhovedpynt, der fik 41 måneders fængsel, er derfor ikke kun noget om 6. januar. Det handler netop om fortællingen: at det nye regime kan definere virkeligheden, som det vil, og gøre retssystemet til en lydig tjener. Straffene mod demonstranterne den 6. januar handler om noget meget mere end vendetta mod en, der turde stå op mod Biden og demokraterne. De er statister i et skyggespil. I sidste ende er det hele det amerikanske folk, der er taberne.

Det vil tage noget tid, men de begynder at forstå det.

Biden er ikke en fortsættelse af Eisenhower, han er det modsatte. Han er racismens tilbagevenden. Han har mere til fælles med dem, Eisenhower kæmpede mod end med Eisenhower.

Det vil tage noget tid for almindelige amerikanere at indse, at venstreorienterede, der har haft tradition for at kræve frigørelse, er blevet undertrykkere og bruger racistkortet til at piske had op. Det sidste er det mest alvorlige, for hvis amerikanske medier er blevet til Radio Rwanda, kan resultatet blive det samme.