Den resolutte optræden af politiet på stedet står i skarp kontrast til de kejtede udtalelser fra ledelsen

Jihad udspandt sig for åben scene på en af Oslos kendteste og kæreste strøg – Bislet. Det var et scenarie vi kender fra mange vesteuropæiske byer de sidste årtier: En halvnøgen mand med en stor kniv som råber Allahu Akbar.

Alligevel siger Oslo-politiet at de ikke regner det for terror og at de ikke vil spekulere i motiver.

Dermed er befolkningen vidne til et politi som reagerer på terror med benægtelse. De vil ikke se det som alle normale mennesker ved og ser: Når der råbes Allahu Akbar og viftes med køkkenknive, så er det selve definitionen på jihad.

Men politiet og myndighederne følger ikke denne definition:

Vi efterforsker sagen bredt, og motivet er uafklaret. Dermed er det for tidlig at konkludere. Vi udelukker ingen motiver, men der er ikke information i sagen foreløbig, som tyder på at dette var en terrorhændelse, siger politiinspektør Egil Jørgen Brekke

Medierne spiller helt med på dette. Det er efter deres manual. Efter to timer har de allerede klaret at justere fremstillingen til at politiet må sige, at fra deres ståsted var det rigtig at gribe ind. Deres?

Han siger at for ham virker det som om politiet har grebet ind tidlig i en alvorlig hændelse, og afværget et videre angreb med kniv
Her insinueres det at politiet kunne eller burde have overvejet at vente. Til nogen var knivstukket?

Enkeltstående

Politiinspektøren får sig til at sige at de ser på dette som en enkeltstående hændelse.
For os fremstår dette som en enkeltstående handling, så der ikke er grund til at frygte for sikkerheden i byen for andre i den situation vi er i nu, siger Brekke.
Enkeltstående i forhold til hvad? For andre fremstår den som et af mange eksempler på jihad i Europa. Man må være både blind og døv for ikke at have forstået det.

Politiet må være klar over at de driver det modsatte af forebyggelse. De river ned publikums tillid og de skræmmer folk. Når folk hører politiledelsen åbent benægte det alle kan se, forstår folk at det er noget som ikke må siges højt.

Før var det islam som ikke måtte kritiseres. Nu er det jihad. Hvor stopper det?

Norsk politi gjør seg selv til nyttige idioter for islamister. For å beskytte muslimer, må jihad benægtes. Det er en helt utrolig anskuelsesundervisning i underkastelse.

Document har det sidste året mærket en klar drejning i i retning av tolerance for islam. Afstanden mellem empiri og holdninger er blevet større.

I praksis er det det officielle Norge som integreres i islam.

Afstanden til almindelige mennesker har aldrig været større.

Medierne spiller helt med på dette. Det er efter deres manual. Efter to timer har de allerede klaret at justere fremstillingen til at politiet må sige, at fra deres ståsted var det rigtig at gribe ind. Deres?

Han siger at for ham virker det som om politiet har grebet ind tidlig i en alvorlig hændelse, og afværget et videre angreb med kniv
Her insinueres det at politiet kunne eller burde have overvejet at vente. Til nogen var knivstukket?

Enkeltstående

Politiinspektøren får sig til at sige at de ser på dette som en enkeltstående hændelse.
For os fremstår dette som en enkeltstående handling, så der ikke er grund til at frygte for sikkerheden i byen for andre i den situation vi er i nu, siger Brekke.
Enkeltstående i forhold til hvad? For andre fremstår den som et af mange eksempler på jihad i Europa. Man må være både blind og døv for ikke at have forstået det.

Politiet må være klar over at de driver det modsatte af forebyggelse. De river ned publikums tillid og de skræmmer folk. Når folk hører politiledelsen åbent benægte det alle kan se, forstår folk at det er noget som ikke må siges højt.

Før var det islam som ikke måtte kritiseres. Nu er det jihad. Hvor stopper det?

Norsk politi gjør seg selv til nyttige idioter for islamister. For å beskytte muslimer, må jihad benægtes. Det er en helt utrolig anskuelsesundervisning i underkastelse.

Document har det sidste året mærket en klar drejning i i retning av tolerance for islam. Afstanden mellem empiri og holdninger er blevet større.

I praksis er det det officielle Norge som integreres i islam.

Afstanden til almindelige mennesker har aldrig været større.