Vivek Ramaswamy. Foto: Sedgedorrit / Wikimedia Commons.

Ved at indtage moderigtige, politiske og symbolske spørgsmål som klimaforandringer, homokamp og antiracisme har verdens økonomiske elite opnået indflydelse på selve den politik, der truer demokratiet, hævder den amerikanske forretningsmand Vivek Ramaswamy. På en række områder sikrer Big Tech, at kun én mening er tilladt.

En bemærkelsesværdig side ved den grønne omstilling, som magteliten i Vesten ønsker, at vi alle skal godtage, er, at så få repræsentanter for erhvervslivet udviser skepsis over for, hvad der i en normal verden er erhvervsfjendtlig politik, frem for alt visionerne om at opgive fossile brændsler, der i øjeblikket dækker 80 procent af verdens energibehov.

Den økonomiske elite, der har nutidens politikere som sine tjenere, har gradvist sat denne relative tavshed i et klarere lys: Efter pandemien vender vi ikke tilbage til normalen; vi skal hellere “build back better”, og med bedre menes frem for alt klimavenligt. Den, der ikke synger med i dette kor, vil have en klart dårligere chance for at overleve uden en andel af pengestrømmen, der strømmer til de rettroende under denne nye, elitekontrollerede form for kapitalisme, hvor en cocktail af politisk og økonomisk oligarki bestemmer reglerne for spillet.

Heldigvis er der altid nogle, der ikke bøjer sig for overherrernes diktatur. En af dem er den amerikanske forretningsmand, forfatter og politiske kommentator Vivek Ramaswamy. I august udgav han bogen ”Woke, Inc.: Inside the Social Justice Scam”, hvori han demonstrerer, hvordan store virksomheder har gjort politisk korrekthed til en vigtig del af deres brands.

I et nyligt interview med ”spiked” (et britisk netmedie) hævder Ramaswamy, der selv har haft stor succes inden for medicinsk teknologi, at denne politisering af erhvervslivet suger livskraften ud af demokratiet.

Det britiske magasin tegner et godt portræt af, hvilken slags image de store virksomheder forsøger at skabe af sig selv:

Virksomhedernes ”wokeness” er overalt. I dag fremhæver enhver virksomhed sin støtte til Black Lives Matter. Alle større virksomheder bekræfter deres samhørighed med LGBT+-personer og Pride. Store virksomheder fortæller os konstant, at de kæmper mod klimakrisen.

Det er en dydsposition, hævder Ramaswamy, der mener, at finansindustrien begyndte at positionere sig politisk på grund af den globale finanskrise, der begyndte i 2008. Her ville man for enhver pris undgå, at den økonomiske elite skulle komme til at undgælde for at have sat verden overstyr.

Undgældelsen kom aldrig, fordi de gjorde noget klogt. De så en mulighed i eksistensen af en ny side på venstrefløjen, som sagde, at det virkelige problem ikke var økonomisk uretfærdighed eller fattigdom – det var racemæssig uretfærdighed, kvindehad og bigotteri. Kapitalisterne indså, at hvis de sagde de rigtige ting, klappede for mangfoldighed og inklusion og virkelig bekymrede sig om klimaforandringernes indvirkning på de forskellige racer, kunne de fremstå som ”the good guys” uden faktisk at ændre noget. Det betød, at topfolkene kunne afværge ansvaret for krisen og skabe en ny model for forsvar af kapitalismen – men en model, hvor vinderne stadig var de samme mennesker som før.

Reaktionerne på George Floyds død under en politianholdelse i USA sidste år fremskyndede sagerne, mener Ramaswamy. Nu vil investeringsbankerne pludselig tilslutte sig kvoter i ​​virksomhedsbestyrelserne:

**spiked: Hvad er de mest uhyggelige eksempler på virksomheders wokeness, som du er stødt på?

Ramaswamy: Det er Goldman Sachs, som meddelte fra toppen af Davos bjerge, at man ikke ville samarbejde med selskaber i USA eller Europa, hvis deres bestyrelse ikke var mangfoldig nok.

Samtidig lykkedes det at vende opmærksomheden bort fra sine egne lig i lasten:

På samme tid var Goldman Sachs under beskydning for at spille en rolle i at bedrage det malaysiske folk i 1MDB-skandalen.

Hykleriet er voldsomt, og det er overalt, fastslår Ramaswamy.

Men det hele har også en mørkere side. Nogle topfolk i den økonomiske elite bestemmer i praksis, hvad den førte politik skal beskæftige sig med. Dette er et forræderi mod demokratiet, siger han:

En lille gruppe af investorer og erhvervs topfolk bestemmer ting, der burde afgøres gennem demokrati. Spørgsmål som, hvordan man bekæmper racisme og klimaforandringer, bliver nu afgjort af virksomhedernes eliter, der sidder i ensom majestæt i et direktionskontor. Det er et forræderi mod demokratiet til fordel for korporatokrati.

Denne tilsidesættelse af demokratiet bliver lettere, fordi de store it-virksomheder, der understøtter kuppet, bestemmer, hvad vi skal læse, vide, tænke og tale om – for at låne en formulering fra Douglas Murray .

Hvilken rolle spiller Big Tech?

Big Tech bestemmer, hvad det er acceptabelt at sige i den offentlige debat. Det er at bestemme, hvilke historier der kan og ikke kan deles. Den uhørte nedlukning af Hunter Biden-laptophistorien var blot et eksempel.

Selv om magten gør noget dumt, vil indvendinger være ikke eksisterende.

Stædig fastholdelse af sandheden– og selve demokratiets integritet – er afhængig af ytringsfrihed og åben debat uden indblanding fra erhvervslivet.

Prisen for at tænke selvstændig kan blive høj:

Uanset hvad dine meninger er, må du ikke skulle vælge mellem at udtrykke dine synspunkter eller få mad på bordet. Hvis du tvinges til at træffe det valg, lever du i en perverteret form for demokrati.

Når den økonomiske magt viser muskler på holdningernes område, suges livskraften ud af demokratiet, slutter Ramaswamy.

Det var der, vi endte. Der er ingen nem vej ud af dette. Sandsynligheden er, at det mangehovedede monster af storfinansen, store virksomheder, storpolitik og Big Tech (i denne verden er journalister og intellektuelle bare statister) vil fortsætte med at hærge demokratiet.

Dette kan fortsætte, indtil der udløses katastrofer, som vil vende folks vrede mod selve monsteret.

Oversættelse Karsten Søberg