Nyt

‘Team Dawah dk’ på Facebook, 2020; Foto: Collage)

‘Der er større chancer for at dø ved et trafikuheld end ved islamisk terror’, lyder det med jævne mellemrum fra multikulturalister. Terrorangreb er på ingen måde det største problem med islam, og det er mere at betragte som et symptom på problemet. Bag et terrorangreb, står 10 forsøg, 100 der sympatiserer, 1000 der udviser forståelse, og 100.000’er der holder mund i kor. Når trosfæller tager Koranen bogstaveligt, er tavsheden larmende.

Ekstra Bladet har de senere dage berettet om ‘Team Dawah’, en organisation af radikale muslimer, der på Facebook har 3000 følgere. En gruppe der trækker tråde til ‘Kaldet til Islam’ og ‘Millatu Ibrahim’. Medstifter af gruppen er Svendborg-imamen Bilal Ismail, der til Ekstra Bladet fortæller, at han som ‘alle muslimer’ ønsker sharialov og en islamisk stat. Den lokale S-borgmester fordømmer kommentaren i Fyns Amts Avis med ordene: ‘en særdeles uklog udtalelse’. Foruden Ekstra Bladet, har Fyns Amts Avis og TV2 Fyn bragt historien. Intet på Ritzaus Bureau, der i disse dage eksempelvis har fundet plads til ‘Cykelkaos ved metrostation’ og ‘Racisme-dømt DF’er er færdig’.

Fra Ekstra Bladet, der sideløbende med artiklerne har lavet podcast-serien ‘Homegrown’Afsløring: Dansk netværk knyttet til flere terrorsager.

“… bag den uskyldige facade gemmer sig en langt mere alvorlig sandhed, og Ekstra Bladet kan nu efter længere tids research- og kildearbejde afsløre, at en række nyere terrorsager trækker tråde til netop Team Dawah. …

– PET vurderer Team Dawah som en islamistisk gruppering, der sympatiserer med Islamisk Stat, lød det i begyndelsen af oktober under et retsmøde i Københavns Byret. …

Dawah er arabisk og betyder ‘at kalde til en religion’. Team Dawah beskriver sig selv som en organisation bestående af ‘unge muslimer fra forskellige dele af landet og med forskellige nationaliteter forenet af vores tro – Islam’.

Deres formål er ifølge organisationen selv, ‘at oplyse om islam i sin nøjagtige form uden kompromis’.