Kommentar

Højtstående repræsentanter for den palæstinensiske terrororganisation HAMAS deltog for en uge siden i en konference, hvor man diskuterede, hvordan en palæstinensisk stat omfattende et tilintetgjort Israel skulle organiseres. Konferencen var finansieret af HAMAS, og HAMAS´ leder I Gaza Jahija Sinwar har oplyst, at man støttede konferencen, fordi dens budskab flugtede med HAMAS´ opfattelse, at den fuldstændige befrielse af Palæstina fra Middelhavet til Jordan-floden er forestående og er kernen i HAMAS´ strategiske vision.

Konferencens og altså HAMAS´ ledelses budskab er følgende: Befrielsen af Palæstina er hele den islamiske nations pligt. Efter ”befrielsen”, dvs. tilintetgørelsen af Israel, vil der blive udstedt et uafhængighedsdokument, som man ser som en direkte fortsættelse af det dokument, som kaliffen Umar bin al-Khattab og den kristne patriark af Jerusalem, Sophronius underskrev efter den islamiske erobring af Jerusalem i 638, og den erklæring, som Salah al-Din udsendte efter befrielsen af Al-Aqsa moskeen i Jerusalem i 1187. Der står intet i erklæringen om området før den islamiske erobring og besættelse i 600-tallet – altså intet om det jødiske folks flere tusinde års tilstedeværelse i Israel eller om Jerusalem (der end ikke er nævnt i Koranen) med det jødiske tempel som den jødiske nations religiøse centrum.

Den ny stat vil henvende sig til FN og verdens nationer for at forklare statens udenrigspolitik om ”samarbejde og gensidig respekt”, og der vil blive indkaldt til et møde i Jerusalem, ”fredens og frihedens by”.

To afsnit beskæftiger sig med den skæbne, der venter den jødiske befolkning efter Israels udslettelse:

1) De israelere, der gør modstand, skal dræbes. 2) De, der flygter, får lov til det eller vil blive retsforfulgt for deres forbrydelser. 3) Fredelige jøder, som frivilligt underkaster sig, kan enten blive integreret eller få lov til at forlade territoriet – spørgsmålet vil blive løst ”i overensstemmelse med den humanisme, som altid har karakteriseret islam.” Den islamiske humanisme kommer bl.a. til udtryk i følgende: 4) “Jøder med højere uddannelse og eksperter inden for lægevidenskab, ingeniørkunst, teknologi samt civil og militær industri skal tilbageholdes og ikke have tilladelse til at forlade Palæstina med den ekspertise og erfaring, de har opnået, mens de boede i vort land og nød godt af dets rigdom.” Palæstinensiske flygtninge skal gradvist vende tilbage.

I samme øjeblik ”Israel” bryder sammen, skal den ny regerings sikkerhedsapparat beslaglægge informationer om ”besættelsesmagtens” (dvs. de israelske myndigheders) agenter i Palæstina, regionen og verden. Disse oplysninger skal bruges til at ”udrense det hykleriske afskum”, som har udbredt korruption Palæstina og det arabiske og islamiske hjemland.

Erklæringen slutter med, at tiden er inde til handling, og at ”vi er på vej til den sejr, som Allah lovede sine tjenere”.

Medlem af HAMAS´ Politbureau Mahmoud al-Zahhar har for nylig udtalt, at det palæstinensiske folk og hele den islamiske nation befinder sig ved begyndelsen af det endelige slag. Besættelsesmagten vil blive tilintetgjort på en enkelt dag.

Som beskrivelse af den reelt eksisterende virkelighed er erklæringen på linje med talrige arabiske feberfantasier, hvor den ene har afløst den anden gennem de sidste hundrede år. Dens værdi består deri, at den umisforståeligt viser, hvad der er det palæstinensiske terrorregimes mål: Den totale udslettelse af den jødiske stat Israel. Europæiske politikeres og ”eksperters” feberfantasier om dialog, forhandling, kompromis og tostatsløsning er fuldkommen fraværende i den palæstinensiske erklæring.

Det europæiske Parlament har netop vedtaget en opfordring til EU-staterne om at boycotte de moderate arabiske Golf-stater, som for et år siden indgik skelsættende freds- og samarbejdsaftaler med Israel – aftaler, som terrorregimet HAMAS har fordømt i de stærkeste vendinger.